Den grønne pagt er en omfattende plan, der sætter ambitiøse mål for at omdanne økonomier i retning af bæredygtighed, men der er stadig lang vej til at nå disse mål. Tiden er ved at løbe ud, da konsekvenserne af klimaforandringerne fortsat forværres, og der er brug for hurtig handling. S&D har allerede opnået betydelige fremskridt med at fremme bæredygtige politikker, såsom at forbedre energieffektiviteten, støtte vedvarende energi og reducere CO2-udledningen - og alt dette med et rødt hjerte!
Der er dog stadig meget arbejde, der skal gøres for fuldt ud at nå målene i den grønne pagt. Vi arbejder på at gennemføre politikker, der vil fremme overgangen til en bæredygtig og CO2-neutral fremtid, f.eks. ved at investere i ren energi og fremme bæredygtigt landbrug. Ved at handle nu kan vi sikre en bedre fremtid for os selv og kommende generationer.
Mens mange ser den grønne omstilling som et klart spørgsmål om miljøbeskyttelse og klimaretfærdighed, anerkender S&D-gruppen, at der er komplekse økonomiske, sociale og politiske faktorer på spil, som skal tages i betragtning. Vi er fortalere for en retfærdig omstilling, der afbalancerer behovet for at reducere CO2-udledningen med behovet for at beskytte arbejdspladser og sikre social retfærdighed. Denne tilgang indebærer investering i bæredygtige teknologier og industrier, støtte til arbejdere og lokalsamfund, der påvirkes af omstillingen, og fremme af en mere demokratisk og deltagende beslutningsproces. Vi er stærkt engagerede i både miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed: det kloge valg.
Lov om naturgenopretning
Takket være S&D-gruppens utrættelige indsats slog Europa-Parlamentet i juli i år tilbage mod Det Europæiske Folkepartis (EPP) boykot ved at vedtage sin holdning til naturgenopretningsloven. Denne lov er en vigtig del af den grønne pagt og af vores forpligtelse til at opfylde de internationale forpligtelser, der er beskrevet i Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework.
Forud for denne afgørende afstemning havde det konservative EPP lanceret en kampagne fyldt med myter, der fejlagtigt hævdede, at loven ville have en skadelig virkning på forskellige sektorer, herunder landbruget.
Tværtimod, da 81 % af EU's land- og havområder i øjeblikket lider under dårlige forhold, har genopretning af naturen mange fordele for samfundet som helhed, herunder landmændene. Landmændene står i spidsen for de kombinerede negative effekter af klimaforandringer og tab af biodiversitet. Naturgenopretning betyder, at landmændene vil blive beskyttet mod forværrede klimaforandringer gennem øgetCO2-optagelse samt mod ekstreme vejrforhold. Samtidig vil naturgenopretning revitalisere nedbrudt jord og støtte vigtige bestøvere, hvilket sikrer fødevaresikkerhed og bæredygtighed i landbruget.
Se vores podcast om naturgenopretningsloven med MEP'erne César Luena og Mohammed Chahim.
Klimalov og Fit for 55
I juli 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget. Hermed blev målene for den europæiske grønne pagt mejslet i sten - at Europas økonomi og samfund skal være klimaneutrale i 2050. Loven fastsætter også et trinvist mål om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Derudover har vi Fit for 55-pakken, som er et omfattende sæt værktøjer til at nå dette 55 %-mål.
Den europæiske klimalov og Fit for 55-pakken repræsenterer en historisk milepæl for vores forpligtelse til at bekæmpe klimaforandringer og tjener som et stærkt eksempel, som andre lande og regioner kan følge, når de træffer ambitiøse foranstaltninger for at beskytte planeten for fremtidige generationer.
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi ændrer den nuværende industrielle model med at "tage, fremstille og bortskaffe" til et system, hvor produkter genbruges og genanvendes. Produkternes livscyklus vil også blive forøget ved at fokusere på kvalitet og langtidsholdbare designs. Det er et system, som ikke kun er godt for miljøet, men også for virksomheder og mennesker.
Den 18. juli trådte en ny forordning om øko-design i kraft, som indeholder nye krav til bæredygtige produkter i EU. S&D-gruppen støttede forslaget til økodesign-forordningen og intervenerede yderligere i spørgsmålet om destruktion af usolgte varer. S&D opnåede et forbud mod destruktion af usolgte tekstil- og fodtøjsprodukter, hvilket var en bestemmelse, der ikke oprindeligt var inkluderet i Kommissionens forslag.
Forordningen om emballage og emballageaffald er også tæt på at blive vedtaget, og den styrker de væsentlige krav til emballage for at sikre genbrug og genanvendelse. Højreorienterede fraktioner var imod forordningen, men S&D-gruppen lykkedes med at samle et flertal til støtte for sagen. Reduktion af emballageaffald er en vigtig del af den grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og denne forordning vil reducere dette affald med 5 % inden 2030 og 15 % inden 2040.
En mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid
S&D-gruppen ønsker at sikre, at EU's fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik bliver vigtige klima- og bæredygtighedsværktøjer, der er i overensstemmelse med de nye klima- og miljøambitioner. En anden vigtig foranstaltning er indførelsen af en nulforureningsstrategi for luft- og vandkvalitet, som har til formål at reducere miljøpåvirkningen fra menneskelig aktivitet.
Derudover ønsker vi at forpligte os til en passende finansiering af den europæiske grønne pagt med betydelige niveauer af yderligere offentlige og private investeringer og med nye ressourcer.
En proaktiv tilgang til at tackle nogle af verdens mest presserende udfordringer
Vi støtter forslaget om partnerskaber med lande uden for EU og nabokontinenter - som EU kan samarbejde med om store projekter, der kan hjælpe med at gøre fremskridt i retning af CO2-neutralitet.
Ud over de miljømæssige udfordringer er vi forpligtet til at skabe et samfund med social samhørighed, hvor konkurrencen er baseret på viden og innovation snarere end på lave lønninger og usikre arbejdsforhold. For at opnå dette stræber vi efter at implementere den europæiske søjle for sociale rettigheder, som er designet til at fremme fair arbejdsvilkår og social velfærd.
Vi ønsker også at gøre en hurtig indsats for at reducere metanudledningen, som er en væsentlig bidragyder til klimaforandringerne. Til det formål ønsker vi at gennemføre metanløftet fra COP26 ved at sætte mål for at reducere metanudledningen inden 2030. Ved at træffe disse foranstaltninger kan vi arbejde hen imod en mere bæredygtig og socialt retfærdig fremtid.
Reform af skatteregler for at realisere vores grønne ambitioner
S&D har krævet en reform af forældede og ineffektive finanspolitiske regler. Det er afgørende for at undgå en tilbagevenden til nedskæringer og for at opfylde grønne og sociale mål. Tiden er afgørende nu. Den eneste måde at sikre en vellykket og socialt retfærdig overgang til klimaneutralitet på er at lukke de resterende huller og omsætte principielle aftaler til konkret og robust lovgivning - før den generelle undtagelsesklausul ophæves, og de finanspolitiske regler genaktiveres.
For at EU kan opnå en inkluderende socioøkologisk omstilling af vores økonomier - en omstilling, der kommer alle til gode - er det bydende nødvendigt at gennemføre en progressiv økonomisk politik. Denne politik skal ikke kun adressere inflation, men også sociale og miljømæssige ubalancer.
Principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) bør være retningsgivende for alle reformer og investeringer. Det er afgørende at anerkende, at sociale rettigheder er lige så vigtige som makroøkonomiske og miljømæssige mål, og alle tre skal arbejde sammen mod det fælles mål om at forbedre velfærden for dem, der bor i EU.
Hvad har vi gjort indtil nu?
Europa-Parlamentet erklærede klimakrise i november 2019, og vi har arbejdet utrætteligt for at sikre, at Europa går forrest i verden i håndteringen af krisen.
Den 18. april 2023 stemte Europa-Parlamentet om en række vigtige love, der skal reducere mindst 55 % af vores drivhusgasudledning inden 2030 og i sidste ende nå klimaneutralitet inden 2050. Vi har kæmpet utrætteligt for dette! Hvad har vi helt præcist opnået?
- Revisionen af EU's emissionshandelssystem vil presse store forurenere - som energiintensive industrier, kraftværker, luftfarts- og søfartssektoren - til at dekarbonisere hurtigere og på en socialt retfærdig måde.
- Carbon Border Adjustment Mechanism vil sætte en pris på kulstofintensive produkter, der importeres til EU. Det er mere retfærdigt for europæiske producenter, samtidig med at det tilskynder handelspartnere til at skifte til en mere klimavenlig produktion.
- Den Sociale Klimafond er en stor sejr for vores politiske gruppe. Vi sikrede ambitiøse foranstaltninger og finansiering til at hjælpe de mest sårbare mennesker og små virksomheder med at omstille sig til ren energi. Vi vil ikke lade nogen i stikken!
Hvad kæmper vi ellers for?
Ambitiøse foranstaltninger for at nå en netto-nuludledning af drivhusgasser senest i 2050 med et mellemliggende mål på mindst 55 % i 2030.
Vi ønsker at tilpasse Fit for 55-strategiens nøglesøjler til EU's klimamål for 2030, samtidig med at vi sikrer specifikke bestemmelser om retfærdig overgang. Nøglesøjlerne omfatter emissionshandelssystemet (ETS), indsatsfordelingsforordningen (ESR), forordningen om arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), forordningerne om biler og varevogne samt om bygningers energimæssige ydeevne.
Fit for 55-pakken indeholder en forordning - som S&D-gruppen pressede på for - der skal begrænse brugen af fluorholdige gasser (F-gasser) i EU på grund af deres høje drivhusgaspotentiale. F-gasser og andre kemikalier har katastrofale indvirkninger på klimaet og vores sundhed. Forordningen foreskriver, at F-gasser skal udfases senest i 2050, og indeholder bestemmelser om at begrænse brugen af PFAS-kemikalier og fastsætte regler for onlinemarkedspladser for at forhindre ulovlig handel.
Derudover er vi forpligtet til en retfærdig omstilling - med robuste finansielle midler - for at sikre, at økologiske og sociale fremskridt går hånd i hånd og involverer alle samfund og arbejdstagere. Dette skal omfatte foranstaltninger, der bekæmper energifattigdom, og en ambitiøs EU-boligpolitik, der støtter borgerne.
