Her giver vi et overblik over den omfattende historie for Den Progressive Alliance af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D-Gruppen), som har spillet en afgørende rolle i udformningen af Europa-Parlamentets politikker siden dannelsen i 1953. S&D-gruppen har sat et uudsletteligt præg på EU's politiske landskab med vigtige milepæle, der har påvirket gruppens organisation og retning. S&D-gruppen begyndte som en socialdemokratisk gruppe i Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1953 og er nu en af de mest indflydelsesrige politiske grupper i Europa-Parlamentet.
Billede: Udenrigsministre underskriver Paris-traktaten, 1951
I begyndelsen af 1950'erne foreslog Robert Schuman planen for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som med tiden skulle vokse og udvikle sig til Den Europæiske Union. Socialisten Paul-Henri Spaak fra Belgien blev den første formand for EKSF's Fælles Forsamling.
I samme periode genetablerede de europæiske socialister deres forbindelser og blev kendt som Den Socialistiske Internationale. Organisationen oprettede en studiegruppe om europæisk enhed, og efter møder mellem juli 1951 og august 1952 blev den særlige kommission enig om en tipunktspolitik for et europæisk kul- og stålfællesskab, hvilket markerede det første tværnationale socialistiske partis politik for europæisk integration.
Som følge heraf blev Den Socialdemokratiske Gruppe i Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab grundlagt i september 1952 af de nationale partier i de seks medlemslande. Inden for et år etablerede Den Socialdemokratiske Gruppe et bureau og et permanent sekretariat i Luxembourg, og Guy Mollet (SFIO Frankrig) blev valgt som formand for gruppen. Dette fulgte den præcedens for samarbejde, der blev etableret inden for rammerne af Socialist International og Europarådets rådgivende forsamling.
Billede: Paul-Henri Spaak & Guy Mollet, 1953
I midten af 1950'erne blev der indledt forhandlinger om to nye traktater - Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM). Ud over Schuman var flere andre fremtrædende politikere involveret i udarbejdelsen af EØF- og EURATOM-traktaterne. Paul-Henri Spaak spillede f.eks. en nøglerolle i forhandlingerne og var en af arkitekterne bag Rom-traktaten.
I 1957 blev Rom-traktaten underskrevet, som officielt etablerede EØF og lagde grunden til den fremtidige Europæiske Union. Den Socialdemokratiske Gruppe spillede en central rolle som fortaler for en stærkere social dimension i traktaten, hvilket i sidste ende førte til, at der blev indføjet bestemmelser om socialpolitik og arbejdstagerrettigheder. En af disse bestemmelser var Den Europæiske Socialfond, som gav økonomisk støtte til sociale og beskæftigelsesmæssige programmer i hele EU. Socialisterne gik også ind for afskaffelse af handelsbarrierer, men kun med garantier for beskyttelse af europæiske arbejdstagere. Dette var et vigtigt skridt i retning af at skabe et fælles europæisk marked med fokus på sociale rettigheder.
I 1965 blev fusionstraktaten underskrevet, som sammenlagde institutionerne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EØF og EURATOM til en enkelt enhed, der blev kendt som De Europæiske Fællesskaber. Den Socialdemokratiske Gruppe støttede denne traktat, som var med til at skabe et mere forenet og integreret Europa.
I de første 16 år af sin eksistens havde Den Socialdemokratiske Gruppe seks formænd: Guy Mollet, Hendrik Fayat, Pierre Lapie, Willi Birkelbach, Käte Strobel og Francis Vals.
Billede: Fusionstraktaten, 1965
I løbet af 1970'erne fremmede Den Socialdemokratiske Gruppe aktivt ideen om en økonomisk og monetær union, og i 1972 præsenterede gruppen sin egen plan for en monetær union i Europa.
I 1973 kom Storbritannien, Irland og Danmark med i De Europæiske Fællesskaber, hvilket førte til en udvidelse af Den Socialdemokratiske Gruppe. I slutningen af årtiet fandt det første direkte valg til Europa-Parlamentet sted, og Den Socialdemokratiske Gruppe blev den næststørste gruppe i Parlamentet.
I 1974 blev gruppen omdøbt til Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet efter oprettelsen af Europa-Parlamentet. I denne periode arbejdede Den Socialdemokratiske Gruppe for at fremme fred og demokrati i hele verden. Gruppen var en højlydt modstander af Vietnamkrigen og støttede bestræbelserne på at bringe konflikten til ophør. Gruppen støttede også demokratibevægelser i Spanien og Portugal, som førte til, at de autoritære regimer blev væltet.
Socialisternes vigtigste fokuspunkter i 70'erne var: udviklingen af den sociale dimension i Det Europæiske Fællesskab; retten til arbejde gennem sikring af fuld beskæftigelse; en fælles industripolitik; et mere menneskeligt miljø gennem fælles sundheds- og sikkerhedsstandarder; social sikkerhed gennem standardisering af sociale ydelser; indkomstfordeling og udnyttelse af aktiver gennem en fælles indkomstpolitik.
Billede: Felipe Gonzáles, Willy Brandt og Olof Palme, 1976
De tidlige 1980'ere var præget af økonomiske kriser og fremkomsten af nye højreorienterede partier med nationalt fokuserede politikker i hele Europa. Som svar forenede de socialistiske partier på nationalt plan sig mod denne nye bølge af højreorienterede partier. I 1981 voksede Den Socialdemokratiske Gruppe i størrelse, da flere venstreorienterede partier kom ind i Europa-Parlamentet og støttede den europæiske integration.
I 1984 støttede Den Socialdemokratiske Gruppe socialisten Jacques Delors som formand for Europa-Kommissionen, hvilket markerede begyndelsen på et tæt forhold mellem de to. Delors' formandskab var præget af betydelige bidrag til De Europæiske Fællesskaber, bl.a. som fortaler for oprettelsen af det europæiske indre marked. Han spillede en nøglerolle i forhandlingerne om Den Europæiske Fælles Akt fra 1986, som havde til formål at fjerne barrierer for handel, kapital og arbejdskraft i hele EU. Oprettelsen af det indre marked bidrog til at øge den økonomiske vækst og skabe nye job i mange europæiske lande, hvilket igen havde en positiv indvirkning på socialpolitikken.
I 1989 støttede gruppen Jacques Delors' kandidatur til endnu en periode som formand for EU-Kommissionen, og han blev genvalgt med succes. Derudover støttede gruppen udvidelsen af De Europæiske Fællesskaber med nye medlemslande fra Sydeuropa.
Billede: Socialdemokratiske medlemmer i kampagne for Det Europæiske Socialcharter, 1989
I denne periode fortsatte Den Socialdemokratiske Gruppe med at fremme socialdemokratiske politikker og støtte den europæiske integrationsproces. Et af de større emner på socialisternes dagsorden var den genopblussede nationalisme, fremmedhad og racisme mod indvandrere, der kommer til EU-landene. PES-gruppen reagerede på disse udfordringer ved at fremme politikker, der havde til formål at fremme social samhørighed og integration, herunder støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination og fremme af mangfoldighed samt bestræbelser på at forbedre adgangen til uddannelse, træning og beskæftigelsesmuligheder for indvandrere og andre marginaliserede grupper.
I 1992 blev Maastricht-traktaten underskrevet, som skabte Den Europæiske Union og fastlagde rammerne for økonomisk og politisk integration. Den Socialdemokratiske Gruppe spillede en aktiv rolle i de forhandlinger, der førte til traktaten, og støttede dens vedtagelse. I november samme år blev Party of European Socialists (PES), en transnational socialistisk organisation bestående af medlemmer af europæiske socialistpartier, født. Derfor blev Den Socialdemokratiske Gruppe omdøbt til Gruppen for De Europæiske Socialdemokraters Parti (PES-gruppen) for at vise forholdet mellem de to organisationer.
Op til valget i 1994 fokuserede PES-gruppen på syv nøgleområder i det nye EU: jobskabelse, ligestilling mellem kønnene, miljø- og forbrugerbeskyttelse, fred og sikkerhed, regulering af indvandring og bekæmpelse af racisme, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og arbejde for demokrati. PES-gruppen vandt et betydeligt antal pladser og blev den største gruppe med Pauline Green (UK) som formand.
Ideen om en fælles valuta var blevet støttet af socialisterne årtier tidligere, og derfor støttede PES-gruppen i denne periode indførelsen af euroen som fælles valuta for EU, som blev oprettet et par år senere. PES-gruppen, som troede fuldt og fast på EU-udvidelsen, spillede en vigtig og aktiv rolle i optagelsesprocessen for nye medlemslande fra Central- og Østeuropa mange år senere. Ved at gå ind for og støtte deres optagelse var gruppen afgørende for at fremme europæisk integration, skabe stabilitet og fremme velstand i regionen.
Billede: Underskrivelse af Maastricht-traktaten, 1992
Terrorangrebene den 11. september 2001 havde stor indflydelse på den globale politik, og EU var ikke immun over for disse ændringer. En effekt af angrebene var, at PES-gruppen, et politisk parti på EU-niveau, begyndte at prioritere globalt samarbejde og kulturel udveksling. Samtidig var der en fremgang for højrepopulistiske partier i EU-parlamentet, som lagde vægt på nationale politikker og anti-migrationspolitikker. Denne tendens var tydelig i fremkomsten af populistiske partier i EU-medlemslande som Storbritannien, Danmark og Holland.
I 2004 overtog Martin Schulz ledelsen af PES-gruppen, som igen var blevet den næststørste politiske gruppe i Europa-Parlamentet. For at understrege gruppens parlamentariske arbejde og adskille sig fra PES blev den omdøbt til Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet. Senere, i 2009, gennemgik gruppen endnu en navneændring og blev til Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D-gruppen), hvilket afspejlede et ønske om at være mere inkluderende i forhold til de nationale medlemspartier.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder blev foreslået af Det Europæiske Konvent i 2000, og udarbejdelsesprocessen varede, indtil det blev indarbejdet i Lissabontraktaten i 2009. I hele denne periode var socialdemokraterne stærke fortalere for charteret. Deres indsats var medvirkende til at forhandle indholdet af charteret og sikre, at det kom med i den endelige version af traktaten. Charteret er siden blevet et nøgledokument for beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder i EU.
Billede: Tidligere MEP Jo Leinen og tidligere formand for S&D-gruppen Martin Schulz, 2001
Mellem 2010 og 2019 fortsatte S&D-gruppen med at spille en vigtig rolle i udformningen af europæisk politik. I 2010 gik gruppen stærkt ind for oprettelsen af en skat på finansielle transaktioner, som havde til formål at begrænse spekulation og bidrage til EU's budget. I samme periode støttede S&D-gruppen oprettelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme for at forhindre fremtidige finanskriser og for at sikre og yde bistand til medlemslandene.
I 2014 var gruppen medvirkende til valget af Jean-Claude Juncker som formand for Europa-Kommissionen, hvilket var første gang, at kommissionsformanden blev valgt på baggrund af resultatet af valget til Europa-Parlamentet. I denne periode spillede S&D-gruppen også en fremtrædende rolle som fortaler for social retfærdighed og arbejdstagerrettigheder og pressede på for at få et stærkere og mere sammenhængende EU.
Efterfølgerne til Martin Schultz som formand for S&D-gruppen frem til valget i 2019 var Hannes Swoboda, Gianni Pittella og Udo Bullmann.
S&D-gruppen, der i øjeblikket ledes af Iratxe García Pérez, fastholdt sin position som den næststørste politiske gruppe i Europa-Parlamentet efter valget i 2019. En af de vigtigste prioriteter for S&D-gruppen i perioden 2019-2024 var implementeringen af en europæisk grøn aftale, som har til formål at gøre EU CO2-neutralt inden 2050. S&D-gruppen har også arbejdet for at fremme en fair og retfærdig overgang til en lavemissionsøkonomi, som sikrer, at arbejdstagere og lokalsamfund ikke lades i stikken.
Billede: Tidligere formand for S&D-gruppen, Hannes Swoboda, tidligere fransk præsident, François Hollande, og formand for Europa-Parlamentet, Martin Schultz, 2013.
S&D-gruppen i Europa-Parlamentet har været meget aktiv i den nuværende lovgivningsperiode. I denne periode har gruppen været involveret i en række vigtige initiativer og politikker som f.eks. den grønne aftale, loven om digitale tjenester og COVID-19-pandemien.
I 2020 fokuserede gruppen på at reagere på pandemien ved at slå til lyd for en koordineret EU-reaktion og støtte foranstaltninger til beskyttelse af borgere og arbejdstagere. I 2021 var S&D-gruppen medvirkende til at sikre en beslutning fra Europa-Parlamentet, der opfordrede til at suspendere patenter på COVID-19-vacciner for at øge den globale adgang til vacciner. Gruppen har også været aktiv i forhold til at fremme social retfærdighed og bæredygtighed, f.eks. ved at slå til lyd for Just Transition Fund og presse på for ambitiøse klimamål.
I 2022 blev situationen i Ukraine forværret, da russiske styrker indledte en brutal invasion og krænkede Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Denne russiske aggression blev bredt fordømt af det internationale samfund, og EU reagerede med en række foranstaltninger for at støtte Ukraine og lægge pres på Putins Rusland.
S&D-gruppen, som er en af de største politiske grupper i Europa-Parlamentet, har været særlig højlydt i sin fordømmelse af Ruslands handlinger og sin støtte til Ukraine. Gruppen har konsekvent opfordret til sanktioner mod Rusland og til, at EU indtager en stærk holdning til støtte for Ukraines suverænitet. Dette omfatter støtte til foranstaltninger, der skal uddybe de politiske og økonomiske bånd mellem de to regioner, samt yde humanitær bistand til dem, der er berørt af konflikten i det østlige Ukraine.
Se listen over vores topprioriteter her
Billede: S&D's formand, Iratxe García Pérez, i Parlamentet
S&D Gruppens 70-års jubilæumsfilm fejrer vores 70-årige rejse og engagement i social retfærdighed. Filmen fremhæver vores resultater med at fremme lighed, retfærdighed og fremskridt i og uden for Europa, herunder lovgivning om arbejdstagerrettigheder, ligestilling mellem kønnene og miljøbeskyttelse. Se den for at få et inspirerende budskab om håb og fremskridt mod en mere retfærdig og ligeværdig fremtid.
Enrique Barón Crespo, tidligere formand for Den Socialdemokratiske Gruppe, fortæller os om gruppens betydning i de seneste år, og hvilken rolle den bør spille i fremtiden, som en del af fejringen af 70-årsdagen for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet.
Oplev S&D-gruppens rige historie gennem denne fængslende slideshow-video. Tag på en rejse gennem de sidste 70 års bidrag fra S&D-gruppen til udviklingen af Den Europæiske Union, fra oprettelsen i 1953 til i dag. Denne video viser historiske fotografier af ikoniske øjeblikke som underskrivelsen af Rom-traktaten og oprettelsen af Europa-Parlamentet samt bemærkelsesværdige personer, der har spillet en vigtig rolle i S&D-gruppens udvikling. Se diasshowet og få et indblik i S&D-Gruppens engagement i kampen for social retfærdighed, lighed og demokrati i Europa.
