Midt i det ubarmhjertige angreb af ekstreme vejrbegivenheder er det ikke længere nok - selvom det er afgørende - at afbøde klimaforandringerne. Vi er også nødt til at lære at leve med konsekvenserne, som sker her og nu, og som rammer de mest sårbare europæiske borgere og regioner hårdest.
Nylige resultater fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at Europa er det kontinent på kloden, der opvarmes hurtigst. Klimarisici påvirker alt fra energi- og fødevaresikkerhed til økosystemer, infrastruktur og folkesundhed. Alene i EU har oversvømmelser, ødelæggende skovbrande, brændende hedebølger og langvarig tørke allerede påført svimlende økonomiske tab på over 650 milliarder euro siden 1980 og kostet 195.000 mennesker livet. Ifølge samme agentur er der brug for omkring 520 mia. euro om året for at nå målet om klimaneutralitet inden 2050 og for at implementere den grønne pagt.
Klimaforandringer forværrer eksisterende uligheder, da byrden af klimaforandringer i uforholdsmæssig grad skader marginaliserede samfund og regioner, hvilket gør dem mere modtagelige for virkningerne af klimarelaterede katastrofer, fødevareusikkerhed og økonomisk ustabilitet. De europæiske lavindkomstlande bærer hovedbyrden med højere dødelighed og større økonomiske omkostninger for deres BNP. Og den dystre prognose viser, at disse katastrofer og sociale uretfærdigheder kun vil blive værre. Samtidig er det de superrige, der driver klimaforandringerne. De rigeste 10 % af verdens befolkning er ansvarlige for omkring 50 % af alle udledninger. Derfor er det vigtigt at reducere uligheden for at kunne tackle klimakrisen.
Vores kontinent er dårligt forberedt på at konfrontere disse stigende trusler. Derfor skal vi sideløbende med en ambitiøs indsats for at mindske klimaforandringerne vedtage tilpasningspolitikker for at beskytte alle europæere mod de dyre konsekvenser. De, der er mindst ansvarlige for udledningen af drivhusgasser, bør ikke bære de største byrder ved omstillingen væk fra fossile brændstoffer. Vi har brug for social-økologisk beskyttelse.
Centralt i denne vision er vores opfordring til at udvikle en omfattende EU-tilpasningslov - en lov, der er sammenhængende, fremsynet og juridisk bindende. Den nuværende EU-tilpasningsstrategi er et vigtigt udgangspunkt, men den mangler den præcision og håndhævelse, der er nødvendig for at levere håndgribelige resultater. Vores forslag til tilpasningslov skal sætte klare, målbare mål og have en holistisk tilgang, der tager fat på de underliggende sociale, økonomiske og miljømæssige uretfærdigheder.
EU's tilpasningslov skal fokusere på at investere i naturlige løsninger - den billigste måde at bekæmpe den globale opvarmning på og samtidig minimere dens indvirkning på byer og landområder. Plantning af træer i byerne vil reducere varmeøer og give borgerne mulighed for at trække vejret igen, og investering i beskyttelse af jord, vand og biodiversitet vil hjælpe landmændene med at klare de skadelige virkninger af klimaforandringerne. Ligesom Loss and Damage Fund på globalt plan skal loven prioritere de økonomisk dårligst stillede og mest klimasårbare regioner i Europa, som er hårdest ramt og ikke er i stand til at bære omkostningerne alene.
Tilstrækkelig finansiering til tilpasning er et andet vigtigt element. Mennesker, der er uforsikrede eller dårligt forsikrede, og som mister deres hjem på grund af oversvømmelser eller skovbrande, skal beskyttes. Derfor går vi ind for oprettelsen af en europæisk forsikringsklimafond, finansieret af markeder og forsikringsselskaber, for at styrke de europæiske borgeres og virksomheders modstandsdygtighed over for klimarelaterede påvirkninger. Vi er nødt til at intensivere vurderingen af klimarisici på det finansielle marked og sikre, at de finansielle aktører tager ansvar for mennesker og planeten. Vi bliver også nødt til at omdirigere tilstrækkelige midler fra EU-budgettet og Den Europæiske Investeringsbank til finansiering af tilpasningspolitikker, ud over klimaforebyggelse. Finanspolitikken spiller en vigtig rolle i klimatilpasningen, både hvad angår indtægts- og udgiftspolitikken. Store virksomheder, store forurenere og de ultrarige skal betale deres rimelige andel. Vi går ind for et permanent investeringsværktøj på EU-niveau for at sikre vores sociale og klimamæssige prioriteter.
Denne robuste tilpasningsramme og finansiering bør være målrettet dem, der er mest påvirket af klimaforandringerne. Udendørsarbejdere, som f.eks. udsættes for farlige vejrforhold som hedebølger, bør ikke løbe nogen økonomisk risiko og bør kunne deltage i beslutninger om tilpasningspolitikker på arbejdspladsen. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation har EU oplevet en stigning på 42 % i antallet af varmerelaterede dødsfald på arbejdspladsen siden 2000. Rammen bør også være rettet mod arbejdstagere, der er ansat i de sektorer, der er på vej væk fra fossile brændstoffer, som f.eks. bil- eller energisektoren. Beskyttende arbejdsmarkedspolitikker sammen med omskolingsinitiativer for at afværge tab af arbejdspladser er nøglen til, at ingen lades i stikken.
Klimaforandringer er ikke kun et miljøproblem - det er et spørgsmål om social retfærdighed. Enhver påstand om at tjene folket klinger hult, hvis den ignorerer denne eksistentielle krise. På den anden side kan vores overgang til en bæredygtig fremtid kun lykkes, hvis den er forankret i social retfærdighed, giver folk håb for fremtiden og ikke lader nogen i stikken - en Green Deal med et rødt hjerte.
Iratxe García Pérez, formand for S&D-gruppen
Mohammed Chahim, S&D's næstformand for den grønne aftale
