
Vi gjorde kræft til en prioritet på den europæiske sundhedsdagsorden, da sygdommen anses for at være den største dødsårsag i EU. Vores gruppe kæmpede for oprettelsen af et særligt udvalg om bekæmpelse af kræft (BECA), som over en periode på 18 måneder undersøgte, hvordan man bedre kan forebygge, diagnosticere og håndtere kræft. Vi hilste Kommissionens plan for bekæmpelse af kræft velkommen, som i øjeblikket er ved at blive implementeret. Den giver en finansiel forpligtelse på 4 mia. euro i finansiering, herunder 1,25 mia. euro fra EU4Health-budgettet.
Da den mentale sundhed har været i tilbagegang i årevis - og blev forværret under Covid-19-pandemien - bragte vi dette folkesundhedsspørgsmål på forkant med opmærksomheden i EU. Vi pressede med succes Europa-Kommissionen til at udvikle en omfattende tilgang til dette, og S&D-gruppen tog føringen i den første parlamentsrapport om mental sundhed nogensinde og opfordrede til en struktureret handlingsplan på EU- og nationalt niveau med dedikeret og forbedret finansiering.
S&D-gruppen tog initiativ til oprettelsen af COVI-udvalget, som i løbet af 18 måneder tog et kritisk og omfattende kig på den indvirkning, som Covid-19-pandemien havde på den enkeltes hverdag. Den så også på indvirkningen på det sociale, økonomiske og globale niveau samt på sundhed, grundlæggende rettigheder og demokrati. Under S&D's ledelse vedtog udvalget konkrete anbefalinger om bedre forberedelse på fremtidige sundhedskriser. Dette omfatter anbefalinger om en styrket og gennemsigtig fælles indkøbsmekanisme for at undgå "mig først"-adfærd i forbindelse med kriser. Ud over krisetider vil det gøre det muligt for EU at indkøbe vacciner, behandlinger og andre medicinske forsyninger i fællesskab. Desuden vil den fælles indkøbsmekanisme lette indkøb af dyre eller innovative lægemidler, især til behandling af sjældne eller mindre undersøgte og nye sygdomme.
Vi bidrog til at beskytte EU-borgernes sundhed ved at forbedre beredskabet, fremme samarbejdet og muliggøre en hurtig indsats gennem den nye forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (SCBTH).
Vi styrkede EU's evne til at reagere på sundhedstrusler og fremmede samarbejdet mellem medlemslandene ved at udvide mandatet for Det Europæiske Center for Sygdomskontrol. Vi lagde vægt på videnskabelig ekspertise, internationalt samarbejde og beredskab - og forbedrede EU's evne til at beskytte borgernes sundhed og velfærd i et hurtigt skiftende globalt sundhedslandskab.
Med forordningen om Det Europæiske Lægemiddelagenturs styrkede rolle viste vi et stærkt engagement i at beskytte EU-borgernes sundhed i tilfælde af potentielle folkesundhedskriser. Med fokus på kriseberedskab, afhjælpning af medicinmangel og hurtigere godkendelser er forordningen et positivt skridt i retning af at sikre modstandsdygtigheden i EU's sundhedssystem.
Vi har talt for at afbøde manglen på medicin, hvilket har fået Kommissionen til at lancere en europæisk frivillig solidaritetsmekanisme for medicin og vedtage en EU-liste over kritisk medicin. Den europæiske frivillige solidaritetsmekanisme markerer et medlemslands behov for en given medicin over for andre medlemslande, som kan reagere ved at omfordele medicin fra deres tilgængelige lagre. En europæisk platform til overvågning af lagre, som er under udvikling, vil også bidrage til dette mål.
Vi bidrog væsentligt til at styrke EU4Health-programmet gennem et betydeligt budget og omfattende målsætninger. Programmet spiller en central rolle i forhold til at håndtere umiddelbare sundhedsudfordringer, støtte langsigtede sundhedsinitiativer og fremme samarbejdet mellem medlemslandene.
Vi har opnået en aftale om et EHDS, der vil give enkeltpersoner kontrol og selvbestemmelse over deres sundhedsdata og samtidig overholde de europæiske rammer for databeskyttelse. Det vil støtte brugen af sundhedsdata til bedre levering af sundhedsydelser, herunder bedre forskning og innovation. Udviklingen inden for onkologi, neurologiske sygdomme, sjældne sygdomme og andre områder med uopfyldte medicinske behov vil f.eks. drage fordel af forskningsopdagelser, der fremmes af adgangen til større og bredere datasæt under EHDS. Desuden vil det lette den politiske beslutningsproces og gøre det muligt for EU fuldt ud at udnytte det potentiale, der ligger i en sikker udveksling, anvendelse og genanvendelse af sundhedsdata.
Vi er ikke kun engageret i at behandle sundhedsproblemer, men vi ønsker også at se på det større billede og tage fat på de grundlæggende årsager ved at anlægge en forebyggende tilgang til sundhedsproblemer. Det indebærer bedre lovgivning om fødevarer, tobak, kemikalier og miljø for at beskytte borgerne.
Vi ønsker at reducere giftige kemikalier ved at revidere den vigtige kemikalielovgivning om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier (REACH), som er afgørende for at opnå et miljø uden forurening og sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed mod skadelige stoffer.
Luftforurening er ansvarlig for næsten 300.000 for tidlige dødsfald om året i EU, hvilket gør den til den største miljømæssige trussel mod vores sundhed. Luftforurening bidrager til en lang række sundhedsproblemer, herunder hjerteanfald, slagtilfælde, luftvejsproblemer, diabetes, demens og lungekræft. S&D presser på for at få et ambitiøst nyt direktiv om luftkvalitet, der beskytter borgerne og reducerer forureningen i vores miljø.
Vi presser på for et sikrere og mere afbalanceret arbejdsmiljø med positive konsekvenser for både fysisk og psykisk velbefindende gennem lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Vi arbejdede hårdt på en revision af direktivet om asbest på arbejdspladsen. Derudover tager vi fat på de psykosociale risici ved at arbejde med psykiske lidelser, især i forbindelse med telearbejde og retten til at koble fra.
S&D-gruppen har opfordret til en fornyet indsats, koordinering og finansiering på EU-plan for konkret at imødegå den voksende mentale sundhedskrise, især i forbindelse med pandemiske og postpandemiske mentale sundhedsproblemer.
Vi er stærke fortalere for fair, hurtig, lige og økonomisk overkommelig adgang til vacciner og behandlinger i forbindelse med Covid-19-pandemien.
Vi fokuserer på foranstaltninger, der forbedrer prisoverkommeligheden, tilgængeligheden og adgangen til lægemidler i alle medlemslande ved at kæmpe for en robust EU-lægemiddelstrategi. Miljøpåvirkningen fra lægemidler, deres produktion og efterfølgende affald er også et stadig mere bekymrende emne, der kræver en omfattende forbedring af miljørisikovurderinger af lægemidler, der skal godkendes.
Antimikrobielle stoffer, herunder antibiotika, er medicin, der bruges til at forebygge og behandle infektioner. Når de bruges for meget, skaber de resistens, så bakterier eller vira ikke reagerer på medicinen. Det gør det sværere at behandle infektioner og øger risikoen for sygdomsoverførsel, alvorlig sygdom og død. Vi ønsker at gøre en indsats for at forhindre overdreven brug af antimikrobielle stoffer og farmaceutisk affald i miljøet, og vi ønsker mere offentlig og privat forskning for at udvikle nye, effektive antimikrobielle stoffer til behandling af patienter. AMR er allerede ansvarlig for 35.000 dødsfald i EU hvert år.
Vi skal se på sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, som f.eks. eksponering for farlige kemikalier, i overensstemmelse med One Health-tilgangen og sikre, at alle tiltag på sundhedsområdet er i fuld overensstemmelse med forslagene under den europæiske grønne pagt.
Vi ønsker fuld gennemsigtighed i nettopriser og refusion af forskellige behandlinger for at give medlemslandene mulighed for at stå på lige fod, når de forhandler med medicinalvirksomheder om behandlinger, der ikke er indkøbt i fællesskab. S&D understreger også behovet for at sikre gennemsigtighed i resultaterne af kliniske forsøg gennem en hurtig implementering af forordningen om kliniske forsøg, som er blevet stærkt forsinket.
Vi er forpligtet til at tackle det stadig mere fremherskende problem med mangel på lægemidler, som bringer borgerne i fare og bringer sundhedsydelserne i fare. Vi tilskynder til produktion af vigtige aktive farmaceutiske ingredienser (API'er) og lægemidler i Europa og en EU-forsyningssikkerhed, der sikrer egne ressourcer og derfor reducerer afhængigheden af lande uden for EU gennem stærke lovgivningsmæssige foranstaltninger.
Vi ønsker en koordineret, samarbejdende og åben tilgang på forskningsområdet for at hjælpe os med at forebygge og komme os efter fremtidige pandemier samt imødekomme uopfyldte medicinske behov (UMN) og store uopfyldte medicinske behov (HUMN). I den forbindelse har vi brug for en ny tilgang til europæisk sundhedsforskning og en budgetudvidelse af EU's sundhedsprogram for at nå disse mål.
Vi ønsker at gøre det lettere at levere sundhedsydelser på tværs af grænserne i EU ved at skabe et europæisk sundhedsdataområde (EHDS).