Efter en langvarig kampagne sikrede S&D vedtagelsen af en effektiv minimumsskattesats i EU for store multinationale selskaber, hvilket endelig skete i 2022. Den nye skattesats på 15 % vil reducere skattekonkurrencen mellem landene og give skønsmæssigt 48 mia. euro årligt i ekstra skatteindtægter til EU for at finansiere overgangen.
S&D'erne og deres progressive allierede leverede et solidaritetsbidrag på energiselskabernes overskud. Selv om det ikke er en ny skat, vil dette bidrag fra energiselskaberne give økonomisk støtte til husholdningerne og afbøde virkningerne af de høje detailpriser på elektricitet.
Kampen mod skattely: Gennem adskillige resolutioner har S&D stået i spidsen for en indsats i Parlamentet for at presse på for en reform af EU's mekanisme til at vurdere og liste skattely.
Under S&D-gruppens ledelse vedtog EU en lov om offentlig land-for-land-rapportering, som tvinger store multinationale selskaber til at afsløre, hvor de skaber deres overskud, og hvor de betaler deres skat. Med S&D's støtte udvidede EU også informationsudvekslingen mellem skatteforvaltningerne til også at omfatte digitale platforme og kryptoaktiver.
S&D førte an i bestræbelserne på at oprette underudvalget for skatteanliggender, et permanent udvalg af MEP'er, der skal fokusere på skattereformer. Efter pres fra underudvalget foreslog Kommissionen f.eks. nye regler for at nægte skattefordele til skuffeselskaber i EU.
Med S&D's støtte finansierede EU oprettelsen af Det Europæiske Skatteobservatorium, som udfører innovativ forskning i beskatning og fremmer en dialog mellem det videnskabelige samfund, civilsamfundet og politiske beslutningstagere i EU og resten af verden.
Fra begyndelsen af denne valgperiode slog S&D til lyd for indførelsen af en effektiv minimumsskattesats på 18 % i hele EU for at stoppe overførsel af overskud til jurisdiktioner med lave skattesatser. Andre prioriteter omfatter bekæmpelse af skuffeselskaber, der kun eksisterer på papiret, og som udelukkende er designet til at sænke skatteregningen, og indførelse af foranstaltninger, der skal sikre en passende beskatning af superprofitter, der genereres under kriser. Der er også behov for yderligere foranstaltninger for at tackle urimelige skatteincitamenter.
Vi har brug for en progressiv skattepakke, der både kan levere den grønne New Deal og tackle de stigende socioøkonomiske uligheder. Der er alt for mange uoverensstemmelser i de nuværende skatteregler. Det er f.eks. ikke rimeligt, at flyselskaber ikke betaler skat på petroleum, mens arbejdere skal betale ekstra skat for deres pendling. Vi bør få store forurenere som søfarts- og luftfartssektoren til at bidrage med deres rimelige andel og give økologiske transportmuligheder det løft, de fortjener.
Fordelene ved det indre marked er i uforholdsmæssig høj grad gået til store virksomheder og de velhavende, da de kan misbruge forskelle i skattelovgivningen i EU-landene og betale skat, hvor satserne er lavest. I henhold til EU-traktaterne skal finansministrene være enige om skattepolitikken på europæisk plan. Derfor kan et enkelt land, herunder et EU-skatteparadis, blokere for reformer, der ændrer status. For at gøre hurtige fremskridt med hensyn til skatteretfærdighed i EU skal vi gå over til at stemme med kvalificeret flertal om visse skatterelaterede spørgsmål i Rådet.
Koncentrationen af rigdom er steget i de seneste årtier, og uligheden er vokset. Rigdommen i toppen siver ikke ned. I gennemsnit ejer de 10 % rigeste husholdninger i de fleste udviklede lande halvdelen af den samlede formue, mens de 40 % mindst velhavende kun ejer lidt over 3 %. Men at gøre noget ved denne ulighed betyder at sikre, at kapital og formue ikke kan flyttes rundt mellem medlemslandene for at drage fordel af skattelettelser. Vi har brug for stærke foranstaltninger for at stoppe misbruget. Skatter på kapital (udbytte- og kapitalgevinstskatter) bør tilpasses skatter på indkomst, begyndende med en minimumsramme for kapitalgevinstskatter på EU-niveau. Kommissionen kunne udstede en vejledning til de EU-medlemsstater, der er villige til at indføre skat på kapital/nettoaktiver for at undgå forskelle inden for EU. I 2023 blev et europæisk borgerinitiativ om formuebeskatning, der blev lanceret af et S&D-medlem af Europa-Parlamentet (MEP) og allierede, accepteret af Europa-Kommissionen.
Digitaliseringen har ført til store fremskridt, især ved at give folk friheden til at arbejde stort set hvor som helst. Denne nyfundne fleksibilitet har dog vigtige skattemæssige konsekvenser, da personlig indkomstskat traditionelt afhænger af ens bopæl. Det er afgørende, at fjernarbejde fortsat er et valg og en fordel for arbejdstagerne, snarere end et værktøj for virksomheder til at undgå skat. Beskatningen af digitale nomader og de mange skatteincitamenter, der er rettet mod dem, skal være en prioritet på EU-niveau, så der sikres retfærdighed og klarhed i et stadig mere grænseløst arbejdslandskab.