Vi indtog en ledende rolle i Europa-Parlamentets erklæring om en klimakrise i 2019, som blev vedtaget af et stort flertal i Europa-Parlamentet.
Vi kæmpede med succes for ambitiøse klimamål i den europæiske klimalov: EU skal være klimaneutralt i 2050 og reducere 55 % af sine nettoudledninger af drivhusgasser i 2030.
Som en måde at støtte sårbare borgere i den økologiske omstilling lykkedes det os at få Europa-Parlamentet med på at oprette Den Sociale Klimafond, der indeholder robuste mekanismer for social retfærdighed og solidaritet for at mindske omkostningerne for de mest sårbare i samfundet. Den økonomiske støtte vil gavne sårbare husholdninger (ved at reducere omkostningerne til isolering eller ved at give adgang til vedvarende energikilder i hjemmet såsom varmepumper eller solpaneler) og transportbrugere, når de skifter til transportformer uden emissioner. Den Sociale Klimafond skal levere op til 65 milliarder euro i EU-finansiering i perioden 2026-2032.
Vi skabte et progressivt flertal i Europa-Parlamentet for at tilpasse de vigtigste søjler i Fit for 55-strategien til EU's klimamål for 2030 om 55 % emissionsreduktioner og indarbejde specifikke bestemmelser om en retfærdig overgang. Disse vigtige søjler omfatter emissionshandelssystemet (ETS), indsatsfordelingsforordningen (ESR), forordningen om arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), forordningen om CO2-emissionsstandarder for biler og varevogne, forordningen om udbredelse af infrastruktur for alternative brændstoffer samt forordninger om bygningers energimæssige ydeevne, energieffektivitet og direktiver om vedvarende energikilder.
Vi opnåede et ambitiøst nyt emissionshandelssystem (ETS), der dækker omkring 50 % af alle drivhusgasemissioner i EU. Det lykkedes os at styrke princippet om, at forureneren betaler, gennem tidlige udfasningsdatoer for gratis CO2-kvoter til industrien (el- og varmeproduktion, energiintensive industrier) og at udvide anvendelsesområdet for det nye ETS til at omfatte de stadig mere problematiske udledninger fra sø- og luftfarten.
For at sikre lige vilkår for europæiske industrier, når de dekarboniserer, satte vi en pris på det kulstof, der blev udledt under produktionen af kulstofintensive varer, der kom ind i EU, og vi fremmede renere industriproduktion i lande uden for EU. Vi øgede således ambitionen for forordningen om CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) ved at udvide dens anvendelsesområde, implementere en mere centraliseret styringsmodel og sikre en afbalanceret, men ambitiøs indfasning af CBAM sideløbende med udfasningen af gratis ETS-kvoter. Forurenere vil betale, uanset hvor de er, selv uden for EU.
Forordningen om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) er et skelsættende værktøj til at sætte en fair pris på den CO2, der udledes under produktionen af CO2-intensive varer, der kommer ind i EU, og til at tilskynde til renere industriproduktion i lande uden for EU. Det lykkedes S&D at gøre CBAM mere ambitiøs og fremtidssikret ved at udvide anvendelsesområdet, sikre en mere centraliseret styringsmodel og sikre, at indfasningen af CBAM/udfasningen af gratis ETS-kvoter vil ske på en afbalanceret, men ambitiøs måde.
Vi pressede hårdt på for at begrænse brugen af fluorholdige gasser (F-gasser) i EU på grund af deres meget høje drivhusgaspotentiale. Disse gasser er op til 25.000 gange mere klimaskadelige end CO2, og derfor er en reduktion af dem nøglen til at forhindre en forværring af den globale opvarmning og dens ødelæggende miljømæssige og sociale konsekvenser.
Vi kæmpede med succes for et robust netværk af infrastruktur for alternative brændstoffer af høj kvalitet i hele EU, hvilket vi opnåede gennem forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), der fastsætter bindende mål for medlemslandene og gør den formålstjenlig, en afgørende komponent i tilpasningen af transportsektoren til EU's klimamål. Derudover tager EU, takket være vores lederskab, de afgørende indledende skridt til at fremme alternative brændstoffer i søfarts- og luftfartssektoren gennem forordningerne FuelEU Maritime og RefuelEU Aviation. S&D's indsats har været afgørende for at sikre et acceptabelt ambitionsniveau og forbedre Kommissionens forslag.
Vi har arbejdet ihærdigt på at skabe incitamenter til mere bæredygtige og energieffektive transportformer som f.eks. jernbane og transport ad indre vandveje. Målet er at fremskynde dekarboniseringen af EU's transportsystem yderligere. Vi har især sikret en solid forpligtelse til at skabe flere og bedre jernbane- og vandtransportforbindelser og -tjenester i forbindelse med revisionen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Det er afgørende for, at flere gods- og passagertransportsystemer kan skifte fra vej til vand og jernbane.
Vi ønsker at tilpasse EU-lovgivningen til målet i Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 °C for at undgå dramatiske konsekvenser af klimaforandringerne.
Vi ønsker at beskytte alle europæiske samfund og økonomier mod de farligste virkninger af klimakrisen. Ekstreme vejrhændelser - som oversvømmelser, tørke, skovbrande og hedebølger - bliver hyppigere og mere intense, hvilket yderligere forringer vores miljø, ødelægger biodiversiteten og bringer vores velfærd og essentielle behov, som f.eks. fødevareproduktion, i fare. Derfor har vi brug for det højest opnåelige klimamål for 2030 for at nå klimaneutralitet i 2050. Det er den bedste måde at overvinde den største trussel mod menneskeheden på og støtte vores økonomier i at nå dette mål.
Vi ønsker at øge udbredelsen af vedvarende energi og energieffektivisering gennem ambitiøse energimål for 2030 og konvertere dem til bindende nationale mål. Bæredygtig energiudnyttelse er afgørende sammen med en reduktion i brugen af fossile brændstoffer, som er hovedårsagen til den globale opvarmning.
Vi bestræber os på at sikre, at alle industrisektorer deltager i opfyldelsen af EU's klimamål for 2030 gennem en revision af EU's emissionshandelssystem, som giver økonomiske incitamenter til en lang række stærkt forurenende industrier til at reducere deres drivhusgasudledning.
Vi ønsker at reducere vores afhængighed af forurenende energikilder gennem dekarbonisering af vores energisystem samt mere energieffektivitet og udfasning af subsidier til fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier. Overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi vil ikke kun gavne klimaet, men også folkesundheden gennem reduceret luftforurening i byerne.
Vi ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser inden for transport, samtidig med at vi fremmer tilgængelig mobilitet til en overkommelig pris. Dette initiativ skal sikre, at borgerne har nem og billig adgang til intelligente og bæredygtige mobilitetsløsninger. Øgede mål for nulemissionsteknologier og alternative brændstoffer er sammen med den tilsvarende infrastruktur afgørende for en effektiv dekarbonisering af passager- og godstransporten.
Vi ønsker ikke at lade nogen i stikken i denne omstilling og sætter fokus på arbejdstagere og skabelse af kvalitetsjob i områder, der er påvirket af øgede klimaambitioner. Vi vil bekæmpe energifattigdom ved at støtte sårbare husholdninger gennem programmer for bygningsrenovering. Vi er nødt til at støtte sårbare transportbrugere i overgangen til kulstoffri mobilitet. Vi er også nødt til at støtte landmænd, som er hårdest ramt af klimaforandringerne, og hjælpe dem med overgangen til mere bæredygtige, klimavenlige landbrugsmetoder.
Vi ønsker at implementere grønne sociale beskyttelsesordninger på nationalt plan med EU-støtte. Målet er at øge den sociale modstandsdygtighed over for klimaforandringer og at forberede de samfund, der er berørt af den økologiske omstilling, på et arbejdsmarked i forandring.