I 2022 vedtog Europa-Parlamentet, anført af S&D-gruppen, og Rådet et direktiv om passende mindstelønninger. Direktivet vil forbedre beskyttelsen af mindstelønnen for arbejdstagere, enten ved lov eller kollektive overenskomster, og styrke de kollektive forhandlinger på nationalt plan for at øge antallet af arbejdstagere, der er beskyttet af kollektive overenskomster. Dette er en stor succes for S&D-gruppen, da det udgør en U-vending i europæisk politik. Som en reaktion på finanskrisen har Europa-Kommissionen i årevis været fortaler for lønnedgang, afvikling af overenskomstforhandlinger og konkurrence på lønninger. Nu er der fokus på anstændige lønninger, styrkelse af overenskomstforhandlinger, reduktion af lønforskelle og opadgående social konvergens. Anstændige mindstelønninger gavner især lavindkomstmodtagere, hvoraf mange er kvinder. Vi opfordrer medlemslandene til at sikre, at deres mindstelønninger svarer til de stigende leveomkostninger, og til at sætte en stopper for variationer og fradrag, der underminerer dem.
På det sidste plenarmøde i den forgangne valgperiode bekræftede Europa-Parlamentet den historiske lov om beskyttelse af over 30 millioner platformsarbejdere og den europæiske sociale model. Det var den sidste del af en hård rejse mod denne nye lovgivning, som startede i 2016 i Prag, hvor socialdemokraterne for første gang lovede at kæmpe for beskyttelse af alle arbejdstagere i den digitale æra. Den skelsættende lovgivning er et resultat af den progressive families otteårige kamp. Socialdemokraterne førte forhandlingerne på vegne af Europa-Parlamentet, og alt dette ville ikke have været muligt uden kommissæren for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, som fremsatte et vidtrækkende lovforslag. Det har været en hård kamp mod platformsgiganternes aggressive lobbyisme, men i sidste ende vandt det sociale Europa. Denne lov handler om at beskytte de mennesker, der kører os, bringer os mad og udfører mange andre tjenester for os hver dag, og som arbejder for Uber, Deliveroo, Amazon, Helpling og lignende platforme. Mange platforme hyrer dem som falske selvstændige og fratager dem anstændige lønninger og arbejdsrettigheder. Nu vil dette ændre sig. Den nye lovgivning vil ikke kun beskytte platformsarbejdere, men også bevare ægte selvstændig virksomhed, beskytte gode arbejdsgivere mod unfair konkurrence og indføre banebrydende regler om algoritmestyring, der sikrer, at maskinerne ikke kan fyre folk eller udspionere dem. Alt dette vil gøre Europa til pioner inden for global arbejdsret.
Efter S&D's mangeårige opfordringer til handling indførte EU et løngennemsigtighedsdirektiv i 2023 for at opretholde retten til ligeløn. Det skelsættende direktiv fastlægger standarder for løngennemsigtighed for at give arbejdstagere mulighed for at kræve deres ret til ligeløn med henblik på at tackle løn- og pensionsgabet mellem kønnene. I 2021 tjente kvinder stadig 13 % mindre i gennemsnit pr. time end mænd, og deres pensioner var endda 30 % lavere. Samtidig var kvinders beskæftigelsesgrad 11 % lavere end mænds (69 % mod 80 %).
Efter mange års politisk pres fra S&D-gruppen blev den europæiske børnegaranti etableret i 2021 sammen med en forpligtelse for medlemslande med en fattigdomsrisiko over EU-gennemsnittet til at investere mindst 5 % af deres midler fra Den Europæiske Socialfond plus (ESF+) i børnegarantien. Vi ønsker at sikre, at alle europæiske børn i risiko for fattigdom har adgang til gratis sundhedspleje af høj kvalitet, gratis uddannelse af høj kvalitet, gratis børnepasning af høj kvalitet, anstændige boliger og tilstrækkelig ernæring. Børnegarantien er en vigtig investering i fremtiden, i EU's stabilitet og velstand, men den kræver tilstrækkelig finansiering. S&D-gruppen har derfor overbevist et flertal i Europa-Parlamentet om at kræve et særligt budget på mindst 20 mia. euro til børnegarantien.
Der er mangel på fuldtidsjobmuligheder for unge, og mange af dem presses ud i usikre stillinger, som f.eks. udnyttende praktikophold, falske praktikophold og ulønnede lærepladser. S&D-gruppen har ført en succesfuld kampagne i Europa-Parlamentet for et direktiv om kvalitetspraktikophold, der fastsætter minimumskriterier for kvalitet såsom fair løn, anstændige arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse, begrænset varighed af praktikophold og anerkendelse af praktikophold som arbejdserfaring i rekrutteringsprocesser. Europa-Kommissionen forventes at fremlægge et endeligt forslag til et direktiv om kvalitetspraktikophold i 2024.
I lyset af mere end 3.300 dødsulykker og over 3 millioner ikke-dødelige arbejdsulykker i 2018 og med mere end 200.000 arbejdstagere, der hvert år dør af arbejdsrelaterede sygdomme, har S&D-gruppen presset på for at få strengere regler for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. En "Vision Zero"-tilgang til arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme kan kun blive en realitet, hvis arbejdstagernes sundhed sættes over virksomhedernes økonomiske interesser. S&D-gruppen har med succes taget initiativ til en ambitiøs revision af direktivet om asbest på arbejdspladsen, herunder en obligatorisk screening af bygninger og efterfølgende fjernelse af asbest og andre farlige stoffer før ethvert renoveringsarbejde. Desuden har direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, der skal beskytte arbejdstagere mod kræft, været genstand for to vellykkede revisioner siden 2019, herunder en udvidelse til også at omfatte reproduktionsskadelige stoffer. Endelig har S&D-gruppen ført an i kampen for et direktiv om retten til at afbryde forbindelsen og regler om minimumskrav til telearbejde. Da arbejdsgiverorganisationerne nægtede at skrive under på en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, forventer vi, at Europa-Kommissionen fremlægger et lovforslag i 2024.
Forbedring og styrkelse af de europæiske samarbejdsudvalg (EWC) har været en prioritet for S&D-gruppen sammen med fagforeningerne siden 2009. Det tog indtil 2022, før et flertal i Europa-Parlamentet opfordrede til en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Vi vil sikre, at arbejdsgiverne ikke kan blokere for oprettelsen af et europæisk samarbejdsudvalg i en multinational virksomhed, hvor arbejdstagerrepræsentanterne informeres og høres i god tid, og at fortrolighedsklausuler ikke misbruges af ledelsen til at underminere de europæiske samarbejdsudvalg. EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til revision af direktivet i begyndelsen af 2024.
Vi ønsker en omfattende anti-fattigdomsstrategi med bindende mål for at reducere fattigdom og sætte en stopper for hjemløshed, en revision af EU's statsstøtteregler med det formål at sikre socialt boligbyggeri og udvikle socialt blandede kvarterer, bindende mål for at sikre boliger til en overkommelig pris (mindst 30 % af nye boliger til lavindkomstgrupper og 30 % til mellemindkomstgrupper), et særligt budget på mindst 20 mia. euro til den europæiske børnegaranti og en fordobling af budgettet for Den Europæiske Socialfond plus (ESF+) til de dårligst stillede, og et direktiv om passende mindsteindkomstordninger, der sikrer integrationen af personer, der er fraværende fra arbejdsmarkedet.
Vi ønsker et stærkere mandat til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) for bedre at beskytte mobile arbejdstagere, herunder tredjelandsstatsborgere, indførelsen af et europæisk socialsikringskort (ESSPASS) som et EU-dækkende håndhævelsesværktøj til at koordinere social sikring og sikre fair arbejdsmobilitet samt EU-finansiering af rådgivning og transnationale støttenetværk for mobile arbejdstagere.
Vi ønsker et direktiv om kunstig intelligens på arbejdspladsen for at sikre menneskelig kontrol med ansættelsesrelaterede beslutninger og for at beskytte arbejdstagernes grundlæggende og sociale rettigheder, et direktiv om kvalitetspraktikophold for at sætte en stopper for udnyttelsen af unge, og at praktikanter får en rimelig løn, og et direktiv om information, høring og deltagelse af arbejdstagere, der gælder for alle virksomhedsformer, underleverandørkæder og franchises, for at foregribe ændringer såsom omstrukturering, digital transformation og klimaforandringer.
Vi ønsker en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg for at forbedre information og høring af arbejdstagerrepræsentanter i multinationale virksomheder, undgå misbrug af fortrolighedsklausuler fra ledelsens side og indføre effektive sanktioner. Vi ønsker også en revision af vikardirektivet for at sætte en stopper for arbejdsmarkedsformidlere, der ikke overholder EU-lovgivningen, og for at sikre ligebehandling af arbejdstagere, herunder sæsonarbejdere og mobile arbejdstagere.
Vi ønsker også en begrænsning af underleverandørkæder og klare ansvarsregler for underleverandører.
I vores bestræbelser på at støtte arbejdstagerne går vi ind for flere vigtige direktiver for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og for at beskytte trivslen. For det første foreslår vi et direktiv, der omhandler retten til at afbryde forbindelsen og skitserer klare betingelser for telearbejde. Da vi anerkender betydningen af mental sundhed, går vi ind for et direktiv, der specifikt omhandler psykosociale risici og fremmer den generelle trivsel på arbejdspladsen. Derudover understreger vi vigtigheden af et direktiv, der fokuserer på arbejdsrelaterede muskel- og skeletbesvær med det formål at skabe et sundere og mere ergonomisk arbejdsmiljø. Desuden er vi fortalere for et direktiv, der skal sikre anerkendelse og passende kompensation for erhvervssygdomme som depression, udbrændthed og hudkræft.
Vi koncentrerer vores indsats om at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder og en protokol om sociale fremskridt i EU-traktaterne for at beskytte sociale rettigheder på samme niveau som de økonomiske friheder i det indre marked. Vi ønsker også en pagt om bæredygtig udvikling og sociale fremskridt for at gøre bæredygtighed og sociale mål obligatoriske. Hvad angår offentlige udgifter, ønsker vi en social konditionalitet, hvilket betyder, at ikke en eneste euro fra EU-budgettet kan bruges på projekter, der ikke respekterer sociale og arbejdsmæssige rettigheder. Overordnet set ønsker vi at beskytte folk mod sparepolitikker og forhindre sociale risici som følge af politiske tiltag og økonomiske reformer.
Vi ønsker, at der oprettes en europæisk genforsikringsordning for arbejdsløshedsunderstøttelse, som midlertidigt kan støtte nationale ordninger i krisetider, og at det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af arbejdsløshedsrisici i en nødsituation (SURE) videreføres som et permanent instrument til støtte for korttidsarbejdsordninger i krisetider.