Under Covid-pandemien var S&D-medlemmerne førende i Parlamentet med hensyn til at støtte den stærke kriserespons med NextGenerationEU. Hovedværktøjet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, er den mest ambitiøse EU-indsats nogensinde for at imødegå en krise og er baseret på en hidtil uset solidaritet. Faciliteten finansieres af fælles europæisk gæld og giver tilskud og lån til medlemslandene i forhold til de enkelte landes behov. Det lykkedes både at hjælpe medlemslandene med at manøvrere gennem krisen og at lægge grundlaget for reformer og investeringer i centrale europæiske prioriteter som klima og digitalisering.
S&D-gruppen krævede en europæisk arbejdsløshedsunderstøttelsesordning, hvilket førte til, at Europa-Kommissionen foreslog SURE-programmet til finansiering af midlertidige nationale arbejdsløshedsordninger med lån.
Vi førte også en stærk kampagne for de reviderede rammer for økonomisk styring. Kommissionens forslag afspejler et klart ønske om at gøre EU's finanspolitiske regler mere fleksible og give medlemslandene mulighed for at kombinere finanspolitiske tilpasninger med permanent højere niveauer af offentlige investeringer, især hvor det er nødvendigt for en vellykket og retfærdig overgang.
Rapporten om det europæiske semester for koordinering af den økonomiske politik 2023 - støttet af et stort flertal i Europa-Parlamentet - siger klart, at bekæmpelse af inflation ikke kun kræver pengepolitiske foranstaltninger, men også en aktivistisk økonomisk politik, herunder finanspolitiske foranstaltninger. På initiativ af S&D-gruppen blev der derfor slået til lyd for en progressiv økonomisk politik, der sigter mod at opnå økonomisk stabilitet og beskyttelse af de sårbare.
S&D's mangeårige kamp for at flytte det generelle fokus for koordinering af den økonomiske politik i det europæiske semester i retning af en bæredygtig og inkluderende økonomisk model blev endelig imødekommet i 2020, da Kommissionen erklærede den europæiske grønne pagt for sin nye vækststrategi - og gik væk fra dogmet om, at økonomisk vækst er et mål i sig selv.
S&D har længe stået i spidsen for at reformere den europæiske ramme for økonomisk styring, så den fungerer for mennesker og planeten. Vi har altid kæmpet mod de sparepolitikker, som de konservative har indført siden finanskrisen i 2008, og vi har opfordret til en retfærdig og inkluderende økonomisk struktur og koordinerede tiltag på EU-niveau for at støtte en retfærdig omstilling og velfærd for alle.
Kriterierne for at vurdere medlemslandenes præstationer kan ikke kun hvile på makroøkonomiske benchmarks, men skal også tage højde for sociale, miljømæssige, geografiske og demografiske udfordringer og medlemslandenes økonomiske udgangspositioner. Derfor opfordrer S&D til, at den årlige budgetkoordineringsprocedure - det "europæiske semester" - omdannes til et værktøj, der kan fremme socialt og miljømæssigt bæredygtige investeringer og inklusiv vækst.
Principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder (EPSR) og FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'erne) skal være det kompas, der styrer reformer og investeringer i den fremtidige ramme. Sociale rettigheder og miljømål bør have samme betydning som makroøkonomiske mål med det formål at forbedre menneskers velfærd i EU.
Vi er nødt til yderligere at styrke den sociale dimension af det europæiske semester for at sikre, at finanspolitiske tilpasningsprogrammer ikke har negative sociale konsekvenser, og at de giver mulighed for de nødvendige sociale investeringer for at sikre robuste sociale velfærdssystemer. Obligatoriske sociale mål bør vedtages for at sikre implementeringen af EPSR-principperne.
S&D-gruppen opfordrer til, at EU får en permanent finanspolitisk kapacitet, så medlemslandene kan investere i vores fremtid og beskytte borgerne i krisesituationer. Den skal sikre makroøkonomisk stabilisering på EU-niveau, øge kriseberedskabet og sætte en ambitiøs dagsorden for offentlige investeringer for at støtte medlemslandene og tackle nuværende og fremtidige udfordringer. Vi er nødt til at sikre, at medlemsstaterne er i stand til at levere de enorme investeringer, der er nødvendige for at gøre vores samfund og økonomier mere modstandsdygtige - efter 2026 og afslutningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten (en europæisk fond, der blev oprettet for at give medlemslandene den nødvendige stimulans til investeringer efter Covid-19). Investeringer i nøgleområder skal garanteres, uden at der skæres i budgetmidlerne på andre vigtige områder.
En ansvarlig finanspolitik bør ikke kun fokusere på de offentlige udgifter, men også på de offentlige indtægter, som er afgørende for bæredygtigheden af medlemslandenes offentlige finanser. Det er derfor nødvendigt med en større europæisk koordinering af niveauet for skatter og afgifter i medlemslandene og af bekæmpelsen af skatteunddragelse, svindel og hvidvaskning af penge.
Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser skal udvides til at omfatte kontrol af Kommissionens beslutninger og alle områder af det europæiske semester. Parlamentets stemme er især afgørende i beslutningstagningen om økonomisk-politiske prioriteter for EU og om de landespecifikke anbefalinger (deindividuelle anbefalinger til hvert medlemsland iforbindelse med det europæiskesemester).