Vores inkluderende digitale Europa

Vi skal sikre, at den digitale revolution ikke lader de arbejdende mennesker i stikken. Nye former for beskæftigelse, som f.eks. platformsarbejde, skal prioritere en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, lukke løngabet mellem kønnene og skabe sikre arbejdsmiljøer. Dette kan opnås gennem forbedrede arbejdsvilkår, fastsættelse af mindstelønninger og fremme af stærke overenskomstforhandlinger med aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i hele EU og implementering af det europæiske socialsikringsnummer (ESSN).

Social dumping er et alvorligt problem, som har vidtrækkende konsekvenser for både arbejdstagere og virksomheder. Når virksomheder udnytter forskelle i sociale standarder mellem lande for at opnå en konkurrencemæssig fordel, skaber de ulige vilkår, som kan resultere i en forringelse af arbejdsstandarder og arbejdsforhold. Det skader ikke kun arbejdere, som udsættes for dårlige forhold, men lægger også pres på virksomheder, som ønsker at opretholde høje standarder, men som har svært ved at konkurrere med dem, der ikke gør det. Det er vigtigt, at vi træffer stærke juridiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forhindre social dumping og sætte en stopper for "ræset mod bunden". På den måde kan vi sikre, at arbejdstagere behandles retfærdigt, og at virksomheder kan konkurrere på lige vilkår, samtidig med at de opretholder høje standarder for socialt ansvar.

Vi skal være på vagt over for kunstig intelligens (AI). EU skal gøre en indsats for at sikre, at vores værdier opretholdes, og at AI bruges på en ansvarlig og sikker måde. Vi har brug for klare og stærke regler for at garantere retfærdighed og gennemsigtighed i udviklingen og brugen af AI.

Ingen bør være nødt til at ofre deres grundlæggende rettigheder på grund af teknologiske fremskridt. Derfor skal vi kræve, at højrisiko-AI gennemgår en grundig vurdering for fordomme og diskrimination, og hvis den udgør en risiko for vores rettigheder, skal den forbydes. Menneskeligt tilsyn og krav om gennemsigtighed bør altid være på plads for at sikre, at AI bruges etisk og ansvarligt. Brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen skal være underlagt stærke regler, der beskytter arbejdstagernes rettigheder og værdighed, og som på ingen måde kan føre til udnyttelse eller overvågning af arbejdstagernes præstationer. Enhver arbejdstager, der er blevet skadet af brugen af kunstig intelligens, skal have ret til at søge erstatning og holde virksomheder ansvarlige.

Kort sagt skal vi sætte mennesker før profit og sikre, at teknologien bruges på en måde, der gavner arbejdstagerne og samfundet som helhed.

Adgang til en internetforbindelse af høj kvalitet bør betragtes som en grundlæggende rettighed i dagens digitale tidsalder. Internettet hjælper os med at holde forbindelsen og få adgang til vigtig information. Men ikke alle har lige adgang til internettet på grund af faktorer som bopæl, indkomst og evner. Det skaber en digital kløft, som vi er nødt til at bygge bro over.

At have adgang til digitale offentlige tjenester er også afgørende. Alle bør kunne bruge internettet til at få adgang til offentlige tjenester, som f.eks. at betale skat eller ansøge om ydelser - men ingen bør tvinges til det, især ikke hvor lige adgang endnu ikke er garanteret. Når alle har adgang til disse tjenester, kan vi skabe et mere retfærdigt og lige samfund.

Men når vi har adgang til internettet, betyder det ikke, at vi skal være forbundet hele tiden. Arbejdsgiverne skal respektere vores ret til at koble af fra arbejdet uden for den fastlagte arbejdstid. Det er vigtigt for vores mentale og fysiske sundhed at have en balance mellem arbejde og privatliv.

Det er afgørende at fremme og investere i digital uddannelse og træning, især når digitaliseringen accelererer på grund af begivenheder som COVID-19-pandemien. Der bør vedtages en progressiv dagsorden for digitale færdigheder og kvalifikationer i forbindelse med det europæiske år for færdigheder i 2023, og borgerne bør have gratis adgang til digital uddannelse for at forbedre deres digitale færdigheder og omskoling. Det er også vigtigt, at nye læringsformater respekterer børns udviklingsbehov, mens læseplaner for digital uddannelse fremmer aktivt medborgerskab, mediekompetence, kunstig intelligens og datakendskab. Livslang læring bør være et mål i en europæisk strategi, der har til formål at lukke den digitale kvalifikationskløft.

Derudover kan udvidelse af forskningsprogrammer og netværk sætte skub i digital innovation og samtidig beskytte intellektuel ejendomsret, og fremme af uddannelse og bevidsthed med hensyn til desinformation kan skabe et velstående europæisk digitalt offentligt rum.

Det er på høje tid, at vi lukker kønskløften og sikrer, at kvinder er bedre repræsenteret på alle niveauer. Vi skal arbejde på at skabe en digital sektor, der fremmer ligestilling mellem kønnene og støtter kvinders deltagelse i digital uddannelse, især inden for områder som videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Det er også vigtigt, at alle køn har lige meget at skulle have sagt i forbindelse med design, implementering, evaluering og debat om etikken og normerne for AI-drevne teknologier. Ved at inddrage en bred vifte af stemmer i udviklingen af disse teknologier kan vi sikre, at de designes og implementeres på en måde, der er retfærdig, inkluderende og tager højde for forskellige gruppers unikke behov og bekymringer.

Den digitale verden har skabt nye muligheder for enkeltpersoner til at komme i kontakt med hinanden og dele ideer, men den har også gjort det muligt at sprede skadeligt indhold og krænkende adfærd. Det er afgørende, at vi arbejder på at skabe et sikkert og inkluderende online-rum for alle mennesker, uanset deres køn. Det kræver stærke tiltag for at forebygge og håndtere kønsbaseret vold på nettet, herunder bevidstgørelse, ressourcer og støtte til ofrene og ansvarliggørelse af gerningsmændene.

I denne digitale tidsalder fortjener forbrugerne at blive beskyttet og styrket. Vi skal sikre, at produkter, der købes online, ikke er forfalskede eller defekte og dermed bringer forbrugernes sundhed og sikkerhed i fare. Ved at give forbrugerne bedre kontrol over deres personlige data og gøre dem opmærksomme på manipulerende reklamer kan vi skabe lige konkurrencevilkår og forhindre digital sårbarhed.

Det er også afgørende, at forbrugerorganisationer kan lægge sag an mod krænkelser af forbrugernes rettigheder, så magten er i hænderne på folket og ikke kun på virksomhederne.

Digital Markets Act (DMA) er et vigtigt stykke lovgivning, der har til formål at øge konkurrencen og retfærdigheden på den digitale markedsplads ved at regulere store teknologivirksomheder. Men selvom DMA er et vigtigt skridt i den rigtige retning, er det måske ikke nok til at løse alle de udfordringer, som den digitale verden står over for. Derfor er det afgørende at fortsætte med at udforske og implementere nye politikker og regler, der kan løse disse problemer og sikre et mere retfærdigt digitalt landskab for alle.

Vi er også nødt til at undersøge "killer acquisitions", der forhindrer små virksomheder i at konkurrere med store onlineplatforme, og vi skal håndhæve nye regler og sanktioner, så de rent faktisk bliver fulgt af de magtfulde teknologivirksomheder. Kort sagt skal vi sørge for, at alle får en fair chance i den digitale økonomi.

De digitale giganter, herunder Google, Apple, Facebook og Amazon, bør ikke have lov til at udnytte skattelovgivningen ved at koncentrere deres overskud i nogle få lavskattejurisdiktioner. Vi må gøre noget for at sikre, at disse tech-giganter betaler deres rimelige andel og bidrager til at skabe et mere retfærdigt og ligeligt samfund. Skatteunddragelse påvirker ikke kun de nationale og europæiske budgetter, men underminerer også vigtige offentlige tjenester og social beskyttelse. Derfor er det afgørende at sikre en hurtig og effektiv implementering af OECD's regler om en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder samt en global effektiv minimumsskattesats på 15 %.

For at forbedre EU-industriens konkurrenceevne bør EU prioritere investeringer i centrale værdikæder som batterier, mikroelektronik, højtydende databehandling, autonome køretøjer, intelligent sundhed, lavemissionsindustri, brintteknologier, industrielt tingenes internet og cybersikkerhed. I mellemtiden bør EU også bruge ressourcer på at opgradere og fremme bæredygtigt landbrug og fiskeri, hvilket ikke kun vil sikre fødevaresikkerhed, men også skabe beskæftigelsesmuligheder og forbedre levestandarden i land- og kystområder og dermed gøre dem mere attraktive for unge mennesker.

Det nuværende landskab for X (tidligere kendt som Twitter) under Elon Musk er et eksempel på, hvorfor vi ikke kan lade massive sociale medieplatforme være uregulerede. Det er en kendsgerning, at spredningen af misinformation og hadefuld tale i stigende grad påvirker vores demokratiers velfærd lige så meget som vores borgeres. Vi mener, at det, der er ulovligt offline, også bør være ulovligt online. Selvom sociale medieplatforme måske ikke kan forhindre alle ulovlige aktiviteter eller hadefuld tale på deres platforme, er de nødt til at have regler og folk på plads til at overvåge sådanne udviklinger og forhindre, at de spredes. Målet er ikke at overvåge ytringsfriheden og nedlægge indhold, men at forhindre hadefuld retorik, der kan føre til vold i den virkelige verden.

Disse regler skal også fremmes uden for Europa, og det er derfor, vi ønsker globale foranstaltninger baseret på Digital Service Act (DSA) for at beskytte vores demokratier mod Big Techs magt. Ellers vil de sociale medieplatforme fortsat undgå at tage ansvar for misinformation og had på deres platforme. Vi opfordrer også til ny lovgivning for at tackle vanedannende onlinemønstre, der fører til en forværring af den mentale sundhed, især hos unge mennesker.

S&D-gruppen har været afgørende for følgende resultater og sikkerhedsforanstaltninger i den nyligt vedtagne lovgivning:

• Forlængelse af roamingreglerne for mobiltelefoner i yderligere 10 år.
• Indførelse af retten til at afbryde forbindelsen.
• Indførelse af en juridisk formodning om beskæftigelse for platformsarbejdere.
• Styrkelse af forbrugernes rettigheder online.
• Krav om gennemsigtighed og valg af algoritmer til anbefaling af indhold.
• Forbud mod mørke mønstre og de mest påtrængende former for målrettet reklame på nettet.
• Indførelse af strengere regler for Big Tech for at forhindre misbrug af markedsdominans.
• Sikring af interoperabilitet mellem beskedtjenester.
• Fokus på arbejdstagere og sårbare grupper i EU's erklæring om digitale rettigheder og principper.
• Fokus på ligestilling mellem kønnene i EU's erklæring om digitale rettigheder og principper.

S&D-gruppen arbejder hårdt på at sikre følgende resultater, både i det nuværende mandat og i de kommende år:

• Kodificering af internetadgang og datasuverænitet forankret i netneutralitet som en universel grundlæggende rettighed.
• Beskyttelse af mediefrihed og fremme af mediepluralisme online.
• Sikre gennemsigtig brug af kunstig intelligens i EU med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med demokratiske og etiske værdier.
• Regulering af brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen.
• Etablering af en ensartet juridisk ramme for telearbejde.
• Sikre større deltagelse af kvinder i digital uddannelse, træning og arbejde.
• Øge de digitale færdigheder, især hos sårbare grupper som f.eks. forbrugere, som et middel til at bekæmpe udnyttelse af dem.
• Sikring af en stærkere og mere koordineret EU-tilgang til et åbent og sikkert cyberspace.
• Opdatering af reglerne for e-databeskyttelse og forbud mod ulovlig overvågning eller aflytning af kommunikation.
• Beskytte, styrke og respektere børns sikkerhed online.
• Forebyggelse af misbrug af kryptovalutaer, især skatteunddragelse.
• At gøre onlinemarkedspladser sikre og fuldt ansvarlige for sikkerheden af produkter, der købes online.
• Sikring af fair konkurrence i det indre marked og sikring af dets konkurrenceevne i den digitale sektor.
• Fastlæggelse af principper for en fair og konkurrencedygtig EU-dataøkonomi, der respekterer offentlighedens interesser, kontraktlig balance og eksisterende rettigheder.
• Håndtering af sociale og økonomiske udfordringer som følge af nye teknologier, virtuelle virkeligheder som Metaverse og nye former for digitale aktiver.