Vi, socialdemokraterne, har konstant kæmpet for et stærkere, mere beskyttende og inkluderende digitalt miljø i Europa. I løbet af de sidste fem år har vi gjort betydelige fremskridt med at sikre, at europæerne kan navigere, forbruge og kommunikere online på en nemmere og mere sikker måde i hele EU. Nogle af de vigtigste resultater er loven om digitale tjenester (DSA), som tager fat på spredningen af ulovligt indhold online; loven om digitale markeder (DMA), som fremmer fair konkurrence og gennemsigtighed i onlineannoncering; og loven om kunstig intelligens (AI-loven), som fastsætter forpligtelser til at udvikle menneskecentrerede AI-systemer og sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed for AI-genereret indhold. Disse regler er vigtige milepæle, der beskytter europæerne bedre og giver dem mulighed for at høste fordelene ved onlinetjenester i Europa.
Trump-administrationens start, Meta-CEO Zuckerbergs udtalelse i januar om faktatjek og den amerikanske vicepræsident Vances tale om misinformation på sikkerhedskonferencen i München lagde op til et opgør med EU. De direkte opfordringer til at stoppe anvendelsen af DSA er den første test af troværdigheden af vores seneste europæiske teknologiregelværk. Som vi hævdede under plenardebatten den 21. januar, kan Europa ikke bøje sig for tech-oligarkerne, når vores demokrati og retsstatsprincipper står på spil. Kommissionen bør ikke være bange for at bruge al den magt, den har til rådighed, til at garantere beskyttelsen af europæerne og respekten for vores værdier.
DSA er den mest avancerede og ambitiøse lovgivning, der forpligter sociale medieplatforme til at moderere deres onlineindhold. Meget store onlineplatforme (VLOP) som X, Facebook og TikTok har en forpligtelse til at identificere og analysere systemiske risici i forbindelse med brugen af deres tjenester og til at træffe tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. VLOP'er skal sikre gennemsigtighed i deres algoritmer ved at give Kommissionen adgang, når den anmoder om det, for at sikre tilstrækkelig og effektiv håndhævelse. Hvis de ikke overholder DSA, vil de blive pålagt en bøde på op til 6 % af deres globale omsætning eller endda et forbud, hvis det besluttes på nationalt plan. Misbrug af VLOP'er, hvad enten det er ved at sprede desinformation, skadeligt eller ulovligt indhold eller via manipulerende eller misbrugende aktiviteter, kan true vores europæiske demokratier. DSA-reglerne er et skjold mod disse trusler.
Kommissionen skal hurtigst muligt afslutte sine undersøgelser og træffe de nødvendige foranstaltninger, som den finder passende. Derudover er en forøgelse af Kommissionens personale med ansvar for håndhævelse af DSA og for undersøgelse af overtrædelser nødvendig for at sikre effektiv håndhævelse af vores regler. Børn og unge er særligt sårbare over for de negative konsekvenser af desinformation, skadeligt indhold og mørke mønstre på sociale medier, men også over for kriminelle netværk, der bruger sociale medieplatforme til at rekruttere og udnytte mindreårige til kriminelle aktiviteter eller endda terrorhandlinger. Vi opfordrer også Kommissionen til at fremskynde udviklingen af retningslinjer for beskyttelse af mindreårige i henhold til loven om digitale tjenester som et første skridt.
DMA kan supplere DSA for at fremme fair konkurrence og gennemsigtighed i digital annoncering. Ud over DSA's artikel 26 om gennemsigtighed i reklamer skal DMA håndhæves fuldt ud for at sikre, at dominerende platforme ikke på urimelig vis forfordeler traditionelle medier.
AI-loven er et stort skridt fremad i forhold til at regulere AI-genereret indhold og sikre Europas engagement i troværdig og menneskecentreret AI. Efterhånden som AI-drevne værktøjer bliver mere og mere udbredte, er klar mærkning og vandmærkning af syntetisk indhold afgørende for at forhindre misinformation. DSA og AI-loven bør udnyttes fuldt ud for at sikre strenge gennemsigtigheds- og oplysningsforpligtelser, så borgerne kan skelne mellem autentisk og AI-genereret indhold i en samfundsmæssig og geopolitisk kontekst, der er i hastig udvikling. Endelig er forordningen om politisk reklame, som snart træder i kraft, endnu et vigtigt redskab til at bekæmpe manipulerende reklamepraksis, styrke den demokratiske modstandskraft og genoprette balancen i det digitale reklameøkosystem.
Den seneste geopolitiske udvikling viser, at EU står ved en skillevej. Mens vi opfordrer Europa-Kommissionen til at bruge hele det juridiske arsenal, den har til rådighed, og især hurtigt afslutte sine igangværende undersøgelser af X, Meta og TikTok - og anvende stærke og passende sanktioner i tilfælde af overtrædelser af DSA - mener vi, at EU skal gennemføre en bredere refleksion for at imødekomme flere bekymringer.
Dette omfatter bl.a. en strategi for, hvordan man imødegår de sociale mediers negative indvirkning, især på brugernes mentale og fysiske sundhed, især mindreårige, på vores europæiske demokratier generelt , valgets integritet og kommunikationens fortrolighed. Derudover har vi brug for bedre mediekendskab for at hjælpe enkeltpersoner med at identificere og få adgang til pålidelig information af høj kvalitet.
S&D-gruppen foreslår følgende yderligere løsninger for at beskytte europæerne yderligere:
- Styrk beskyttelsen af enkeltpersoner online med den fremtidige lov om digital retfærdighed: Vi opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremlægge den forventede lov om digital retfærdighed for at give europæerne yderligere beskyttelse mod vildledende og vanedannende design, mørke mønstre, personaliserede praksisser rettet mod sårbarheder og mere generelt den digitale asymmetri, som enkeltpersoner står over for i onlineverdenen. At dette forslag først kan forventes i slutningen af 2026 underminerer den presserende situation i forbindelse med den mentale sundhedskrise blandt unge og andre problemer, der skabes af applikationer på sociale medier.
- Opbyg en demokratisk europæisk platform for troværdige nyheder og information: Denne platform vil centralisere eksisterende indhold fra public service-medier og licensbetalte tv-stationer på tværs af medlemsstaterne. Drevet af AI-oversættelsesteknologi vil platformen fungere som et fælles adgangspunkt til en fælles informationsdatabase i hele Europa og give alle EU-borgere mulighed for at finde nyheder og andet indhold produceret af offentligt finansierede og licenserede medier på deres eget sprog. Det er vigtigt at fremme adgangen til redaktionelle medier på sociale medier, da unge mennesker bruger sociale medier som deres vigtigste informationskilde. Vi bør bygge videre på tidligere pilotprojekter som "Building a European Public Space", der udforskede samarbejde med medier og influencere.
- Fremme EU's værdiledede alternativ: Som det blev vist i Brasilien med X, eller forsøget i USA med TikTok, kan medlemsstaterne også forbyde sociale medieplatforme, der overtræder vores love. Hvis en sådan beslutning træffes, bør vi europæere give vores borgere alternativer, så de kan dele deres ideer på sikre, upartiske og respektfulde onlineplatforme. Dette kan opnås enten ved: (1) at tvinge platforme, der overtræder vores love, til at sælge deres europæiske aktiviteter til EU-aktører (via et offentligt-privat partnerskab), før der indføres et forbud, eller (2) at fremme fremkomsten og udviklingen af europæiske konkurrenter på markedet for sociale medier takket være en fødereret og sikret offentlig digital infrastruktur. EU har talentet og ressourcerne til at skabe sådanne konkurrenter.
- Udvikle en fødereret og sikret offentlig digital infrastruktur baseret på europæiske reguleringsstandarder: Baseret på en omfattende lovgivningsmæssig ramme, der er i overensstemmelse med europæiske værdier om indbygget privatliv, gennemsigtighed, ansvarlighed, udvidelsesmuligheder og konkurrence, kan vi udvikle en fødereret og sikret digital infrastruktur. Det vil gøre det muligt for EU at genvinde sin digitale suverænitet, fremme konkurrencen og give europæerne et gennemsigtigt, interoperabelt, ansvarligt og demokratisk digitalt økosystem. For at kunne gøre dette har vi brug for en klar og evidensbaseret definition af strategiske teknologier og en vurdering af globale afhængigheder samt en analyse af mulige hindringer for udviklingen af europæisk kapacitet. Vi vil opfordre til, at der oprettes en fond for digital suverænitet fra EU-budgettet for at frigøre de nødvendige investeringer til at opbygge det europæiske digitale økosystem. Ud over nye investeringer kunne vi bruge incitamenter til offentlige indkøb som et middel til at styrke EU's investeringer i europæisk digital infrastruktur, f.eks. cloud-operatører.
- Sikre mediepluralismens fremtid og sætte en stopper for udnyttende forretningsmodeller: Det digitale reklamemarked er domineret af en håndfuld tech-giganter (Google, Meta og Amazon), som står for 80-90 % af de globale digitale annonceindtægter. Denne dominans underminerer mediepluralismen og svækker de traditionelle medier, der leverer uafhængig journalistik af høj kvalitet. Da brugerne i stigende grad engagerer sig i onlineplatforme frem for pålidelige nyhedskilder, kæmper pressemedierne for at tjene penge på deres indhold. Samtidig udnytter disse platforme brugerne gennem invasiv profilering og udnytter personlige og endda følsomme data til at drive uigennemsigtige anbefalingsalgoritmer. Disse algoritmer forstærker misinformation, hadefuld tale, radikalisering og skadeligt indhold, samtidig med at de holder brugerne fanget i lukkede informationsbobler. Det truer mediekompetencen og europæernes mulighed for at få adgang til mangfoldige og pålidelige nyheder. EU har værktøjerne til at tackle denne ubalance. En streng og ressourcestærk håndhævelse af GDPR og ePrivacy-reglerne skal forhindre ulovlig dataudnyttelse og sikre, at platforme, der overtræder europæisk lovgivning, ikke får en urimelig fordel i forhold til dem, der respekterer brugernes rettigheder. I sidste ende skal målrettet reklame forbydes, og følsomme data må aldrig bruges til kommercielle formål. Ved at håndhæve disse regler kan vi skabe lige vilkår, omdirigere reklameindtægter til troværdig journalistik og beskytte vælgerne mod manipulerende indflydelse.
- Opmuntre medlemslandene til at investere i initiativer for medie- og informationskompetence og tilbyde EU-dækkende koordinering: Som det understreges i Niinistö-rapporten om beredskab (2024): "For at sikre, at vi står sammen under kriser, er vi også nødt til at styrke borgernes evne til at genkende autoritative kilder til kriseinformation og til at afvise desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI)". Mediekendskab er en vigtig færdighed for europæiske borgere, da mis- og desinformation deles i vid udstrækning på forskellige platforme. Vi bør sikre, at europæerne i hele EU tilbydes uddannelse af høj kvalitet og informationskampagner om mediekendskab. Kommissionen bør se på de medlemsstater, der allerede har implementeret sådanne programmer med succes i deres uddannelsessystemer, og gøre det muligt at dele bedste praksis.
- Skab en koalition på tværs af partierne for at lancere konkrete forslag: Den europæiske regelbaserede tilgang til sociale medier vil komme under et enormt geopolitisk pres. Denne koalition kan være et forum for pro-europæiske beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer og ligesindede eksperter eller endda lokale aktører (byer, offentlige tjenester osv.) til at reflektere yderligere og lancere konkrete initiativer for at fremme EU's politik på disse områder.
