Den Europæiske Union står i øjeblikket over for en presserende boligkrise, der påvirker mennesker på tværs af forskellige indkomstgrupper. Fra lav- til mellemindkomsttagere kæmper mange med udfordringer med at få råd til en bolig, for høje omkostninger, dårlige levevilkår og risiko for hjemløshed eller udsættelse. Arbejdende fattige, ældre, enlige forsørgere, unge samt migranter og flygtninge rammes hårdest.
Denne krise har dybe rødder i voksende socioøkonomisk ulighed, storstilet finansialisering af boliger og jord samt uholdbare boligsystemer, der prioriterer profit frem for menneskerettigheder.
Utilstrækkelige boligforhold påvirker folks fysiske og mentale sundhed, livskvalitet og værdighed samt deres adgang til beskæftigelse og vigtige tjenester negativt.
Svigt på boligmarkedet bringer det sociale Europa i fare, øger hjemløsheden og fattigdommen og underminerer tilliden til demokratiet.
Vi er nødt til at udvikle politikker, der sikrer et tilstrækkeligt boligudbud, samtidig med at vi finder en balance mellem økonomisk udvikling og velfærd i vores samfund. Vores mål? Prisbillige og velfungerende boliger til alle.
En EU-plan for at sikre anstændige boliger til en overkommelig pris skal omfatte:
- Regulering af det europæiske boligmarked
- Øgede offentlige investeringer i grønne, sociale boliger
- Begrænsning af boligpriserne
- Bekæmpelse af hjemløshed
- Sikring af anstændige boliger til børn

Boliger er endelig blevet en prioritet i Europa-Parlamentet. Vi i S&D er stolte over at have sikret os den første boligkommissær nogensinde, Dan Jørgensen. Sammen med Jørgensens opbakning har vi en stærkere stemme, når vi presser på for vores plan for boliger til overkommelige priser.
Vi vil arbejde for massive investeringer i anstændige og bæredygtige boliger til en overkommelig pris, strenge betingelser for, hvordan offentlige og private investeringer anvendes, reform af statsstøttereglerne, passende regulering af korttidsudlejning, sikring af ejerskab til en overkommelig pris, sociale boliger til sårbare grupper og boliger til studerende, udryddelse af hjemløshed og lavere elpriser for husholdninger og virksomheder.

Boliger er et socialt gode og en menneskeret, ikke en handels- og spekulationsvare.
Alligevel er ejendomsfondene i euroområdet steget til svimlende 1 billion euro, en betydelig stigning fra de 350 milliarder euro, der blev registreret i 2010. Hvordan er det sket? Svaret ligger i de særlige privilegier, der gives til private bygherrer og investorer.
Disse privilegier omfatter fritagelse for skat på kapitalgevinster, skattegarantier, nedsat skat på lejeindtægter og endda incitamenter i forbindelse med arv. Hvad er konsekvensen? Institutionelle investorer investerede hele 64 milliarder euro i boligkøb alene i 2020.
Det er bekymrende, at private bygherrer og investorer nu har stor indflydelse på vores boligsystemer. De betragter boliger som en spekulationsvare og adskiller dem fra deres væsentlige sociale rolle.
Nogle nationale praksisser har forværret situationen. De har givet skattefordele til ejendomsspekulanter, begunstiget boligejere med skatteincitamenter, indført "gyldne visa" for at tiltrække udenlandske investorer og endda dereguleret lejemarkederne.
Vi må kræve vores boliger tilbage fra spekulanternes og investorernes greb. Lad os gøre boliger til en grundlæggende rettighed, der er tilgængelig for alle, i stedet for et privilegium for nogle få udvalgte. Slut dig til vores bevægelse for retfærdige boliger, hvor alle kan finde et sted at kalde deres hjem, uanset deres økonomiske formåen. Sammen kan vi vende udviklingen og sikre boliger af høj kvalitet til en overkommelig pris for alle.
Her er, hvad vi kæmper for:
- en grænse for privatisering af offentlige eller sociale boliger
- passende regler for udlejning
- fuld gennemsigtighed i investeringer i boliger
- begrænsning af kortsigtet videresalg af ejendomme
- begrænsning af "turistificeringen" eller "Airbnb-effekten" af boligmarkedet.

EU skal sikre nok sociale boliger af høj kvalitet til en overkommelig pris med særligt fokus på bæredygtighed.
Mindst 30 % af alle nye boliger skal være billige boliger for lavindkomstgrupper og mindst 30 % billige boliger for mellemindkomstgrupper.
Det er på tide at prioritere socialt boligbyggeri som en vigtig investering. I mange lande halter udgifterne til socialt boligbyggeri bagefter andre offentlige udgiftsområder, men efterspørgslen har aldrig været større. Personer med lavere indkomster føler sig pressede, når det gælder boligudgifter, og stigende renter gør kun sagen værre.
Desuden skal vi sikre grønne almene boliger. Det betyder ikke kun, at vi skal prioritere bæredygtighedskriterier, men også at vi skal sikre adgang til rekreative faciliteter, medborgerhuse, parker og grønne områder, især i vores mest udsatte kvarterer.
Det er også derfor, at den reform af EU's skatteregler, som der forhandles om i øjeblikket, er så vigtig. En sådan reform er nøglen til at muliggøre en ambitiøs offentlig investeringsdagsorden.
Af samme grund bør Europa-Kommissionen revidere EU's statslige regler ved at udvide målgruppen for socialt boligbyggeri for virkelig at sikre boliger til en overkommelig pris for alle. Konkret bør Kommissionen tilpasse målgruppedefinitionen af socialt boligbyggeri i lovgivningen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI). EU bør gå ind for et bredt begreb om socialt boligbyggeri som en universalistisk model, hvor socialt boligbyggeri er beregnet til alle borgere med det formål at udvikle socialt blandede kvarterer.

I begyndelsen af 2022 stod husholdningerne i euroområdet over for den kraftigste stigning i forbrugerpriserne i årtier, kombineret med den første rentestigning i over et årti. Disse høje realkreditrenter har resulteret i et bemærkelsesværdigt opsving i boligpriserne i EU, som nærmer sig en vækst på 10 % i første kvartal af 2022 - et niveau, der ikke er set siden begyndelsen af 1990'erne.
De skyhøje realkreditrenter presser familier ud af boligmarkedet, og i takt med at renterne på nye lån stiger, vokser byrden for eksisterende boligejere, især de steder, hvor de har realkreditlån med variabel rente.
Boligudgifterne stiger kraftigt år efter år og overgår langt vores disponible indkomst. For mange europæere er boligen den største udgift. Hvad driver disse skyhøje priser? Spekulation i fast ejendom er en stor synder, som presser boligomkostningerne op på et uholdbart niveau.
Byrden falder hårdest på dem, der befinder sig nederst på indkomststigen. Fra 2010 til 2024 steg huslejepriserne med 25 %, mens huspriserne steg med svimlende 52 %. Huspriserne er tredoblet i Estland og Ungarn, mens de er mere end fordoblet i Litauen, Letland, Tjekkiet, Østrig, Portugal, Luxembourg og Bulgarien.
Ineffektive boligmarkeder skaber ulighed i indkomst og formue i EU. Offentlig indgriben i realkreditmarkedet er ikke bare en god idé; det er et presserende krav om social retfærdighed. Det er nøglen til en retfærdig fordeling af velstand.
Det er tid til at handle:
- EU skal indføre et midlertidigt renteloft for at bremse den hurtige stigning i realkreditrenterne.
- For at sikre social retfærdighed skal banker og regeringer handle for at beskytte de mest sårbare.
- Nationale planer for økonomisk overkommelige boliger skal indgå i nationale reformprogrammer* (NRP'er).
* Nationale reformprogrammer er en væsentlig del af EU's økonomiske styring. De tilbyder en struktureret tilgang til udformning af økonomiske og finanspolitiske politikker i medlemslandene med de overordnede mål om stabilitet, vækst og jobskabelse. Disse planer er grundlaget for en koordineret indsats.

I 2025 vil mere end 1.000.000 europæere være hjemløse.
Hjemløshed underminerer i høj grad den menneskelige værdighed. Det krænker også flere menneskerettigheder, herunder retten til bolig, ikke-diskrimination, sundhed, adgang til rent vand og sanitet, personlig sikkerhed og frihed fra grusom, nedværdigende og umenneskelig behandling.
Hjemløse og dem, der bor i uformelle boliger, udsættes ofte for kriminalisering, chikane og diskriminerende behandling.
For at bekæmpe hjemløshed:
- Alle EU-lande skal tage Housing First-programmet til sig for at bekæmpe hjemløshed.
- Kriminalisering af hjemløse skal ophøre.
- Aporofobi (negative holdninger og følelser over for fattigdom og fattige mennesker) skal anerkendes som en hadforbrydelse.
- Diskrimination på grund af hjemløshed skal forbydes i hele EU.

Husstande med børn risikerer i stigende grad at få alvorlige boligproblemer. Mange familier med lavere indkomster er tvunget til at bo under overfyldte forhold, mens den begrænsede tilgængelighed af sociale boliger resulterer i pinefuldt lange ventelister.
Utilstrækkelig opvarmning og utilstrækkelig adgang til rent vand og sanitet er fortsat et udbredt problem i flere medlemslande. Disse problemer påvirker ikke kun vores børns trivsel, men også deres sundhed, vækst og uddannelse. Det er afgørende at forstå, at ordentlige boliger er selve grundlaget for et udviklende miljø for vores børns udvikling og læring.
Vores nøglebudskaber:
- Intet barn bør bo i et koldt og overfyldt hjem.
- Børns ret til en passende bolig skal sikres gennem offentlige foranstaltninger.
- Budgettet for den europæiske børnegaranti skal øges med mindst 20 milliarder euro.

Boliger er et socialt gode og en menneskerettighed, ikke en handels- og spekulationsvare. Alligevel ser vi rekordhøje boligudgifter i hele Europa, som rammer unge og gamle, de fattigste og middelklassen hårdt, mens de rige bliver rigere og handler med menneskerettigheder for profit.
Med det nye særlige udvalg om boligkrisen i gang er dette emne, der er af stor betydning for millioner af europæere, endelig blevet en prioritet i Europa-Parlamentet. S&D har bragt boligspørgsmålet helt i front på EU's dagsorden og har i over et år ført en aktiv kampagne for anstændige og bæredygtige boliger til en overkommelig pris. Vi er stolte over at have sikret det nye særlige udvalg i Europa-Parlamentet og den første europæiske kommissær for boliger. S&D er glade for at se Dan Jørgensen i denne rolle.
Et stærkt fokus på boliger i centrale EU-institutioner er afgørende for gennemførelsen af den europæiske plan for boliger til en overkommelig pris, som S&D har foreslået.
For mere information om dette særlige udvalg og for at se, hvilke MEP'er der er involveret, se her.