Affolkning er en stor udfordring for hele EU, men samhørighedspolitikken tilbyder en løsning. Ved at investere i områder som byggeri, transport, energi, digital og social infrastruktur har den til formål at forbedre vores liv.
I mit hjemland Rumænien kæmper regioner som Apuseni- og Banat-bjergene og Donau-deltaet med den presserende udfordring med en betydelig aldrende befolkning og en bekymrende lav fertilitetsrate.
Men dette problem er ikke forbeholdt Rumænien eller Østeuropa; det påvirker hele EU. Med hjælp fra samhørighedspolitikken og EU-midlerne kan vi vende udviklingen. Men hvordan? Ved at implementere strategier, der gør livet mere attraktivt i både by- og landområder.
Vi skal forbedre livskvaliteten i de regioner, der står over for affolkning, og gøre det muligt for unge mennesker at slå sig ned og stifte familie, samtidig med at vi giver de ældre generationer mulighed for at blive boende ved at tilbyde dem passende faciliteter.
Den anden faktor er mobilitet og fri bevægelighed. Alt for mange europæere har ikke råd til at nyde godt af en af EU's største styrker: muligheden for at rejse, især inden for EU. Andre har ikke råd til at pendle fra deres hjem til den by, hvor arbejdsmarkedet tilbyder muligheder, af en simpel grund - manglende infrastruktur. Derfor er de tvunget til at forlade deres byer og landsbyer, hvilket i høj grad bidrager til affolkningen.
Den tredje faktor forstærker den anden: den store forskel mellem land- og byområder. Unge mennesker har ofte få incitamenter til at arbejde i landbrugssektoren. Især i Østeuropa forlader de landsbyerne og migrerer til storbyerne i jagten på personlig og professionel tilfredsstillelse.
Den fjerde faktor er den aldrende befolkning, som belaster de sociale sikringssystemer, især for dem med lave indkomster, som bidrager mindre til pensionsordningerne. Det kan føre til fattigdom blandt ældre og til, at de udelukkes fra det sociale liv.
Livskvalitet går langt ud over en passende løn. EU's samhørighedspolitik kan forbedre vores liv på mange områder som f.eks. byggeri, transport, energi, digital og social infrastruktur. Lad os tage et eksempel med børnehaver. Der er et tilstrækkeligt antal af dem i Østeuropa, herunder i mit land, Rumænien. Det er dog stadig en stor udfordring, især for arbejdende kvinder i dele af Vesteuropa, at finde passende børnepasning.
Digitale teknologier kan også hjælpe med at lukke kløften mellem landsbyen og byen og dermed reducere affolkningen. Det såkaldte Smart Village-initiativ kan hjælpe med at opbygge bredbåndsinternetinfrastruktur og 5G-forbindelse. Covid-19-pandemien viste, hvor mange unge professionelle, ikke kun IT-specialister, der valgte at bo på landet, hvor de kan udføre deres opgaver online. De sidste fire år har vist, hvor mange der foretrækker et liv væk fra storbyer som Bukarest, Frankfurt eller Barcelona, forudsat at de har den digitale infrastruktur til at gøre det.
Vi, socialdemokraterne, mener, at de lokale myndigheder er meget opmærksomme på de specifikke behov i deres lokalsamfund. Derfor ønsker vi større fleksibilitet inden for EU's struktur- og investeringsfonde, så medlemslande, regioner og lokale myndigheder kan fastsætte deres prioriteter i EU-medfinansierede programmer.
Derudover bør der være bedre koordinering og synergi mellem EU's forskellige finansielle instrumenter, så de bedst muligt matcher de skræddersyede behov i lokale og regionale samfund. Det gælder ikke kun EU's struktur- og investeringsfonde, men også Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; Horizon Europe - EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation; Recovery and Resilience Facility - EU's flagskibsinitiativ, der har til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af Covid-19.
Desuden har Connecting Europe-faciliteten, der blev oprettet i 2014 til infrastrukturinvesteringer i transport-, energi-, digital- og telekommunikationsprojekter i hele EU, til formål at skabe bedre forbindelser mellem EU's medlemslande. Den fungerer gennem tilskud, finansielle garantier og projektobligationer.
Sidst, men bestemt ikke mindst, er der programmet for europæisk territorialt samarbejde (Interreg), som finansierer grænseoverskridende, transnationale og interregionale aktiviteter, herunder i EU's yderste regioner.
Det er ikke bare navne, men muligheder for vores medlemslande og deres subnationale enheder til at tackle spørgsmålet om en negativ demografisk udvikling. Når vi koordinerer brugen af EU's finansielle ressourcer og kombinerer dem med smarte idéer, vil vi kunne bekræfte, at EU fortsat er en succeshistorie med et socialt hjerte, der er baseret på solidaritet som en af sine kerneværdier. Men det kræver, at vi sørger for, at EU's samhørighedspolitik efter 2027 forbliver finansielt robust.
