Med 200 mia. euro er EU's budget for 2025 6 % større end dette års, hvilket betyder en stigning på 10 mia. euro. Det imødekommer europæernes behov, samtidig med at det er i stand til at betale tilbage for EU's økonomiske genopretning efter pandemien uden at skære i de vigtigste programmer.
Hvis du bor et sted i EU, er denne artikel relevant for dig, da den handler om de ca. 200 mia. euro, som jeg havde det privilegium at forhandle på dine vegne, din region og dit medlemsland i EU-budgettet for 2025.
Det har været et maraton, der strækker sig tilbage til dette forår
Det startede med, at Europa-Kommissionen lagde et udkast til et årligt budget på bordet. Siden da har både vi i Europa-Parlamentet og medlemslandene i Rådet uddybet vores holdninger. Rådet har foreslået en nettonedskæring i forpligtelserne på 1,5 mia. euro, herunder 400 mio. euro til Horizon Europe, 110 mio. euro til den digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF-Digital), 30,7 mio. euro til InvestEU, 294,8 mio. euro til Erasmus og 33,7 mio. euro til CERV-programmet (Citizens, Equality, Rights and Values). Det hele kulminerede i et forligsmøde sent om aftenen (eller tidligt om morgenen, forhandlingerne fortsatte til kl. 4) for et par dage siden, hvor jeg ledte forhandlingsholdet på vegne af Europa-Parlamentet og nåede frem til en aftale med medlemslandene i Rådet for Den Europæiske Union. I en ekstremt vanskelig politisk kontekst opnåede vi en bemærkelsesværdig succes - EU's budget for 2025 vil være 6 % højere end det nuværende årlige budget, hvilket betyder en stigning på 10 mia. euro. Vi bevarede vores programmer og sikrede, at vores tilbagebetaling af gæld ikke går ud over vores EU-programmer. Den politiske aftale skal nu godkendes af plenarforsamlingen i Strasbourg i næste uge.
Hvorfor er EU's årlige budget vigtigt?
Fordi uden sikker finansiering af hver eneste EU-politik er alle forpligtelser dømt til at forblive ren ønsketænkning. Jeg og min politiske gruppe - Socialdemokraterne - har hele tiden tænkt på EU-budgettet for 2025 som et investeringsinstrument. Ikke kun i foranstaltninger og infrastruktur, der vil drive vores økonomi og EU's konkurrenceevne, din velfærd og vores alles sikkerhed, men også i finansieringen af vores genopretning efter Covid-19-pandemien. Med oprettelsen af Next Generation EU (NGEU) viste EU, at vi reagerer bedre og hurtigere på udfordringer, når de 27 medlemsstater handler sammen på en koordineret måde i stedet for at overlade det til de nationale regeringer at tackle en krise.
Jeg er glad for, at den politiske aftale, vi har indgået, indeholder en løsning til finansiering af tilbagebetalingsomkostningerne uden at skære i vigtige programmer som Erasmus+ eller programmerne for forskning og udvikling, i modsætning til medlemslandenes oprindelige idé. Sammen med Socialdemokraterne insisterede vi på at bruge den såkaldte "EURI-kaskademekanisme", der blev indført i revisionen af det nuværende flerårige EU-budget for perioden 2021-2027. Denne "kaskademekanisme" er designet til at håndtere eskalerende låneomkostninger på de internationale markeder uden at påvirke Unionens initiativer og programmer, der er yderst vigtige for vores borgere og virksomheder, samtidig med at EU-budgettets fleksibilitet og reaktionsevne bevares.
200 milliarder euro - er det et stort beløb?
For folk, der ikke arbejder med budgetspørgsmål, virker dette tal virkelig kolossalt. Men vi er nødt til at sætte tingene i perspektiv, og så ser vi, at djævlen faktisk ligger i detaljerne. I gennemsnit har hvert af de årlige budgetter i de sidste par år varieret mellem 160 og 180 milliarder euro. Det kan sammenlignes med det danske statsbudget, som betjener 5,6 millioner mennesker. EU's samlede befolkning er på omkring 450 millioner mennesker. Antallet af prioriteter, vi skal finansiere med de 200 mia. euro næste år, er også imponerende: forskning og innovation, sundhed, uddannelse, ungdom, landbrug, regional udvikling, forsvar og sikkerhed, migrationsstyring og asylstøtte, hjælp til samfund, der er ramt af naturkatastrofer, fuld udvidelse af Schengen-området til Rumænien og Bulgarien og hjælp til vores naboer på deres vej til EU.
EU-budgettet til hjælp for regioner ramt af naturkatastrofer
Den sidste fase af forhandlingerne faldt sammen med de katastrofale oversvømmelser i Valencia, som endnu en gang viste klimaforandringernes ødelæggende indvirkning på menneskeliv. Det er desværre ikke nogen nyhed. Vi så det i Rumænien og Centraleuropa med oversvømmelserne, og vi ser det med skovbrandene i Sydeuropa hver sommer. 3 mia. euro vil være til rådighed til at yde støtte til regioner, der er ramt af naturkatastrofer, med mulighed for, at medlemslandene kan bruge op til 10 % af de eksisterende midler fra samhørighedspolitikken til at forebygge og komme sig efter sådanne katastrofer.
Når vi taler om tal ....
Generelt var Europa-Kommissionens forslag et godt udgangspunkt. Min ambition var at forbedre det og tilpasse det til jeres behov. Oven i Kommissionens forslag (det såkaldte budgetforslag og ændringsskrivelse) lykkedes det mig således at tilføje:
- 422 mio. euro mere til uddannelse og unge (Erasmus+) (i alt 4,3 mia. euro);
- 45 mio. euro mere til forskning, innovation og sundhed (Horizon Europe - Cluster Health, Det Europæiske Innovationsråd, Det Europæiske Forskningsråd, Marie Sklodowska-Curie Actions) (i alt 12,7 mia. euro ud over Det Europæiske Forskningsråd);
- 30 mio. euro mere til landbruget, især til unge landmænd (i alt 39,9 mia. euro til Den Europæiske Garantifond for Landbruget);
- 5 mio. euro mere til natur, biodiversitet og klimaindsats (LIFE-programmet) (i alt 776 mio. euro);
- 10 mio. euro mere til forvaltning af EU's ydre grænser, især til Schengen-udvidelsen med Rumænien og Bulgarien (i alt 1,2 mia. euro) og 2 mio. euro mere til vores asyl- og migrationspolitik (i alt 1,8 mia. euro);
- 6 mio. euro mere til militær mobilitet (i alt 252 mio. euro);
- 50 mio. euro mere til humanitær bistand i forbindelse med globale kriser og klimakriser (i alt 1,8 mia. euro).
I tider med stigende usikkerhed - og den populisme, der næres af dette - har europæerne brug for håndgribelige resultater for at bevare tilliden til, at EU arbejder for dem. Alle disse lange forhandlingstimer har været det hele værd, og jeg er overbevist om, at aftalen om EU's budget for 2025 vil få det endelige grønne lys på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i næste uge.
Victor Negrescu er næstformand for Europa-Parlamentet, rumænsk medlem af Gruppen for Socialdemokraterne og ledende forhandler for Europa-Parlamentet om EU's budget for 2025.
