Vores nuværende europæiske diplomatiarkitektur er defineret af sin hybride natur - en mosaik af midlertidige personalelån, som primært store medlemsstater har råd til, og ansatte i Kommissionen, der er uddannet i 27 forskellige kulturer inden for ekstern handling. For at blive mere forenet og opnå selvstændighed skal dette diplomati tilpasse sig de aktuelle geopolitiske udfordringer. Et første skridt i denne retning kunne være mit forslag om at oprette et europæisk diplomatisk akademi.
Som medlem af Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) begyndte jeg mit arbejde i 2019 med at tage fat på de horisontale aspekter af EU's eksterne indsats. Vi er meget ofte tvunget til at møde den ene internationale krise efter den anden uden at få mulighed for at overveje instrumenterne i EU's eksterne indsats. At reflektere over disse instrumenter fører os til en klar konklusion: For at blive en global aktør skal vi gøre mere end blot at stræbe efter det. Vores instrumenter til at opnå denne position skal finjusteres, herunder EU's diplomatiske instrumenter.
For eksempel er der visse geografiske skævheder i EU-delegationerne - iberere i Amerika eller franskmænd i Afrika - som på trods af den erfaring, som nationale diplomater kan bidrage med til EU-delegationerne i disse regioner, ikke synes at afspejle en fuldt udbygget europæisk plan. EU's diplomatiske apparat, EEAS, har fungeret i praksis i over et årti. Men det er på tide at revurdere og tilpasse det til det skiftende geopolitiske landskab og genoverveje dets hybride sammensætning i retning af et format, der er uafhængigt af både regeringer og andre institutioner. Målet er et europæisk diplomati, der er udvalgt og uddannet helt fra begyndelsen, i stedet for at være afhængig af personale "til låns" over en længere periode. Selv om der er fordele ved at have diplomater fra medlemsstaterne i EU, er der også ulemper såsom deres midlertidige karakter, manglende incitamenter og fristelsen til at opretholde nationale dagsordener.
Det var her, mit forslag om pilotprojektet "Towards the creation of a European Diplomatic Academy" i april 2021 kom ind i billedet. Det havde til formål at få EU-Udenrigstjenesten til at undersøge og analysere mulighederne for at oprette et sådant akademi, hvor EU kunne stå for den primære uddannelse og en udvælgelsesproces for optagelse i EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne.
I Europa-Parlamentets indviklede væv og med omhyggelig lovgivningsmæssig manøvrering var mit forslag et af de få, der blev godkendt i AFET-udvalget. Denne beslutning og den efterfølgende fremragende vurdering fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, efter nogle ændringer, banede vejen for implementeringen. Det sidste skridt var kampen for at få det indført i EU's årlige budget gennem Parlamentets holdning. På den måde fik vi afsat næsten 1 mio. euro til projektet, ellers kunne der ikke være sket noget.
Da grundlaget var lagt, spildte EU-Udenrigstjenesten ingen tid med at udsende to offentlige udbud: en gennemførlighedsundersøgelse og en pilottest. Midt i et hav af interesse og kompetence vandt Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) i samarbejde med EUI-STG og CEPS udbuddet om forundersøgelsen, mens det prestigefyldte College of Europe påtog sig ansvaret for at gennemføre pilottesten.
Efterhånden som programmet udfoldede sig på Europakollegiet fra september 2022 til maj 2023, blev det tydeligt, at en transformativ rejse var i gang. Over 45 håbefulde diplomater med forskellige baggrunde, herunder kandidatlande og EU-institutioner, gennemgik en streng træning på internatbasis. Men det sluttede ikke der, for jeg foreslog en etårig forlængelse efter samme proces. Desuden er der en anden undersøgelse på vej, hvor "målgrupperne" for det fremtidige permanente akademi behandles. Analysen fokuserer også på dem, der ikke i øjeblikket er diplomater i medlemsstaterne, men som er interesserede i at blive EU-diplomater.
På nuværende tidspunkt drøfter Rådet en beslutning om oprettelse af det permanente diplomatiske akademi. Denne lovende udvikling kombineret med et forslag, jeg fremsatte for nylig, markerer et vigtigt skridt fremad i arbejdet med at uddanne den næste generation af diplomater. Dette forslag har til formål at skabe et permanent uddannelses- og opholdsprogram, der er skræddersyet specielt til yngre diplomater fra EU-kandidatlande. Ved at tage fat på en vigtig udfordring i den indledende implementeringsfase - de logistiske forhindringer, som diplomater fra kandidatlande står over for - søger dette initiativ at fremme større inklusion og samarbejde blandt håbefulde diplomater i hele Europa.
Men efterhånden som Det Europæiske Diplomatiske Akademi tager form, dukker der to afgørende overvejelser op i horisonten. For det første er det vigtigt at sikre adgang for alle europæere, der ønsker at tjene som EU-diplomater, uanset deres nuværende diplomatiske status eller tilhørsforhold. For det andet muligheden for, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) direkte kan rekruttere alumner fra akademiet.
Der er ingen tvivl om, at den første modtagelse i de forskellige medlemsstater var præget af en "vent og se"-tilgang, hvor man så det i lyset af potentiel konkurrence. Mens større medlemsstater regner med store diplomatiske korps og ressourcer, så mindre medlemsstater i dette projekt en måde, hvorpå de bedre kunne håndtere deres diplomatiske udfordringer. Men den vellykkede gennemførelse af projektet og dets ubestridelige nødvendighed, som bliver mere og mere tydelig, har betydet, at det gradvist har vundet bred opbakning blandt medlemsstaterne.
Oprettelsen af et sådant diplomatisk organ er et afgørende skridt i retning af et geopolitisk og indflydelsesrigt Europa, hvilket er afgørende, hvis vi ønsker at overvinde nationale begrænsninger og interagere på samme niveau som vores partnere og konkurrenter. Kun ved at bevæge os fra national korpsånd til en fælles diplomatisk kultur - ud fra et europæisk perspektiv - vil vi kunne opnå et ægte EU-diplomati, der omfatter fælles EU-værdier og -interesser.
Nacho Amor Sánchez, medlem af AFET-udvalget og S&D-koordinator for menneskerettigheder.
