Europa kan ikke eksportere værdier og importere produkter, der er fremstillet med tvangsarbejde. Det faktum, at EU endelig har en lov, der forbyder sådanne produkter på EU-markedet, er et af de største resultater i denne valgperiode og en sejr for de progressive kræfter i Europa-Parlamentet. Nu skal vi sikre, at den bliver implementeret og fungerer. Skjorter, sko eller biler, der er fremstillet af slaver fra uighurer, turkmenere eller andre tvangsarbejdere, bør ikke længere sælges i vores butikker.
Man skulle tro, at slaveri hører fortiden til, men det gør det ikke. Tag for eksempel Turkmenistan, som er den 10. største bomuldsproducent i verden og et af de mest lukkede og undertrykkende regimer, som sjældent får mediernes opmærksomhed. Hvert år i bomuldssæsonen fra august til december tvinger regeringen titusinder af ansatte i den offentlige og private sektor til at plukke bomuld.
Ruslan Myatiev, et af disse ofre, der talte ved vores arrangement i Bruxelles om tvangsarbejde, fortalte os: "Lærere og læger tvinges til at plukke bomuld til sidste kugle under forskellige trusler, herunder fyring. Folk bliver transporteret i åbne lastbiler eller traktorvogne ligesom kvæg. Når de ankommer, bliver de tvunget til at samle 20 til 30 kg bomuld op. I gennemsnit har de tre dages bomuldsskift på en uge." Myatiev er nu journalist og menneskerettighedsforkæmper og bor i Holland, hvor han har fået asyl, og driver Turkmen.news, en uafhængig undersøgende nyhedsportal. "Regeringen hævder, at bomulden høstes af maskiner og frivillige, men det er en løgn. Det hemmelige politi forsøger at lukke munden på vores observatører, der dokumenterer tvangsarbejde. De opdigter straffesager mod dem og sender dem i fængsel i mange år."
I dag er 28 millioner mennesker rundt om i verden fanget i hænderne på menneskehandlere eller nogle gange stater, som tvinger dem til at arbejde for lidt eller ingen løn. 12 % af dem er børn. Denne forretning med menneskelig elendighed trives på trods af internationale bestræbelser på at sætte en stopper for den. Næsten 100 år efter vedtagelsen af den historiske konvention om tvangsarbejde (1930) anslår Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), at tvangsarbejde genererer 217 milliarder euro om året i ulovlig profit - en dramatisk stigning på 37 % siden 2014. Det kan sammenlignes med en økonomi på størrelse med Portugals.
Der er stor sandsynlighed for, at den t-shirt, du har på, er lavet af bomuld, der er farvet af menneskerettighedskrænkelser, uden at du ved det. Hvis den ikke er høstet i Turkmenistan, kan den være fra Xinyang-regionen i Kina, hvor mere end 2 millioner mennesker, primært uighurer, skønnes at være i fare for at blive udsat for tvangsarbejde. De tvinges til at arbejde i arbejdskraftintensive sektorer, hvor de ikke kun høster bomuld eller tomater, men også samler legetøj, møbler og elektronik, syr tøj eller forarbejder polysilicium.
Hvordan ender varer fra tvangsarbejde i EU's butikker? Når det gælder turkmensk bomuld, importerer nogle EU-lande som Polen eller Italien turkmensk garn direkte, men ofte kommer det ind i forsyningskæderne hos brands, der sælger i EU, gennem tredjelande, herunder Tyrkiet, Kina og Pakistan. Det er uacceptabelt, at nogle europæiske brands og virksomheder er medskyldige. Men tag ikke fejl - tvangsarbejde findes overalt, også i EU, hvor størstedelen af de 1,3 millioner ofre for tvangsarbejde i 2018 ifølge ILO var migranter fra en EU-medlemsstat til en anden.
Nu har vi en historisk mulighed for at bekæmpe moderne slaveri, både i EU og i resten af verden. Efter mange års borgermobilisering og politiske kampe, efter måneder med svære forhandlinger, vil EU få den første europæiske lov nogensinde, der forbyder salg af produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde på EU-markedet. Det er på høje tid. USA og Canada har allerede deres juridiske instrumenter.
For os i S&D-gruppen er det bestemt en grund til at være stolt. Vi havde bedt om denne nye lov som gruppe, så ledte vi processen i Parlamentet, og vi nåede frem til en aftale. Der er ingen tvivl om, at Kommissionen var meget modvillig i begyndelsen. Da den endelig gav efter for vores krav og fremlagde et lovforslag, forsøgte mange konservative i Europa-Parlamentet at forsinke det og udvande det.
Den endelige aftale med EU's medlemsstater er ikke så ambitiøs, som vi havde ønsket, men den er god. Vi er blevet enige om et robust instrument, hvor Kommissionen vil foretage undersøgelser af mistænkte tilfælde af tvangsarbejde uden for EU, mens de kompetente nationale myndigheder i de 27 medlemslande vil håndtere mistænkte tilfælde af tvangsarbejde inden for EU. Hvis undersøgelsen konkluderer, at der er anvendt tvangsarbejde, vil myndighederne beordre, at de relevante varer trækkes tilbage fra EU-markedet og onlinemarkedspladser og konfiskeres ved grænserne. Varerne skal derefter doneres, genbruges eller destrueres. På vores anmodning vil Kommissionen oprette en database med en liste over specifikke økonomiske sektorer i specifikke geografiske områder, hvor statspålagt tvangsarbejde finder sted. Den vil blive brugt til at vurdere behovet for at indlede en undersøgelse.
Denne nye lov er produktbaseret, ikke virksomhedsbaseret, hvilket betyder, at alle virksomheder skal overholde forbuddet, hvis der opdages tvangsarbejde på et eller andet trin i deres forsyningskæde. Det er bestemt godt nyt for alle virksomheder, der lider under unfair konkurrence fra virksomheder, der bruger tvangsarbejde.
Men for at loven skal være effektiv, skal den implementeres korrekt. Vi skal sørge for, at de relevante myndigheder og EU-Kommissionen har tilstrækkelige ressourcer til at udføre nye opgaver, herunder inspektioner i tredjelande. Samarbejdet med vores internationale partnere, især USA og Canada, vil være afgørende for at forhindre, at operatører, der er blokeret af ét land, sælger deres tvangsarbejdsprodukter et andet sted.
Den endelige afstemning i Europa-Parlamentet om denne nye lov finder sted næste tirsdag. På dette sidste plenarmøde i denne valgperiode vil vi også stemme om ny lovgivning om virksomheders bæredygtige due diligence. Den vil kræve, at virksomheder foretager menneskerettigheds- og miljøtjek i deres værdikæder. Det er en anden lov, som vi med succes har kæmpet for. Begge love vil supplere hinanden og sikre, at arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder er i centrum for den internationale handel.
Maria-Manuel Leitão-Marques er S&D MEP og Europa-Parlamentets medordfører for forbuddet mod tvangsarbejde i udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse (IMCO). Bernd Lange er S&D MEP og formand for udvalget for international handel (INTA).
